Logo klinten

Klub / Aktiviteter

















Lidt om divisionsturneringen

Efter 1. runde af divisionsturneringen ligger vi på 2. pladsen i 2. division. Det betyder, at vi nu skal kæmpe om (mindst) at beholde den placering. Det sker i 2. runde, der løbes søndag den 21. august i Lille Hareskov. Da Farum OK, OK Øst Birkerød og OK Roskilde var meget jævnbyrdige – og alle tre klubber meget afbudsramt – så kan der forudses en meget spændende og hård 2. runde.

Så det er meget vigtigt, at så mange som overhovedet muligt er med den 21. august. Og klarer vi skærerne (en placering i top 2) – så kan vi slappe af til oprykningsmatchen, der løbes den 18. september i Kårup Skov.

I Klosterris Hegn forrige søndag var deltagerantallet fra OK Roskilde på 56 løbere. Det er det laveste antal siden 30. september 2000 i Lystrup, hvor vi løb i 3. division, og modstanderne hed Ballerup OK, OK Bornholm og Lyngby OK. Da var vi 55, der startede.

I Klosterris Hegn blev Mogens Brun “dagens løber” – og rundede som den 10. i klubben 50 deltagelser i divisionsturneringen.

Siden starten i 1988 har 425 forskellige løbere startet ud for OK Roskilde. 80 af dem har desværre kun løbet en gang.

På pointlisten fører Inge Jørgensen fortsat. Hun har et forspring på 19,5 point til Kent Pihl.
35 løbere delte 332,5 point mellem sig i Klosterris Hegn. Flest opnåede Rasmus Krogh Madsen som vinder af H3.

Statistiksiderne er opdateret.

Morten


okroskilde@okr.dk     Bjældevej 20, 4000 Roskilde         webteam@okr.dk     7. juni 2016