Logo paaske16.jpg

Klub / Aktiviteter
















Flot Påskeløb.

Lad det være sagt med det samme. Al skepsis omkring dette års Påskeløb blev gjort til skamme. For Kolding OK og OK Melfar stod for et velgennemført Påskeløb – såvel arrangementmæssigt som med høj kvalitet på kort og baner. Vejrmæssigt var det – som ofte i påsken – koldt; men solen vandt over disen tredjedagen og gav os en smuk udsigt fra stævnepladsen ud over Lillebælt.

OK Roskilde var repræsenteret med et par snese, hvoraf de fleste boede i en lejr ved Ødis-Bramdrup. Lidt slidt, men centralt beliggende og en udmærket ramme for de tre dage.

Tre roskildeløbere kunne indtage præmieskamlen efter de tre etaper. Tonje Pihl vandt D20AK efter at have grundlagt sejren med etapesejre de to første dage. Frida W Svendsen blev nr 2 i D10A; medens Arne Heydorn sluttede som nr 3 i H21AK (af 58 deltagere).

Lige udenfor top-3 sluttede Aksel Andersen, der blev nr 4 i den store H60-klasse. Også Amallie Grue-Sørensen (D12B) og Teresa Søndergaard Pohl (D10A) sluttede på den lidt kedelige 4. plads.

Øvrige placeringer i top-10:

  • D55AK – nr 7, Annette Petersen
  • H45B – nr 7, Keld S Mortensen
  • H55AK – nr 7, Morten Jensen
  • D55AK – nr 8, Hanne Pedersen
  • D40A – nr 9, Anne-Mette Jansen
  • D12A – nr 10, Liva Heydorn Andersen
 
Frida W Svendsen, nr. 2 i D10A


Tonje Pihl, vinder i D20AK


Arne Heydorn, nr. 3 i H21AK

Påskepokalen blev uddelt til Frida W Svendsen (1. etape), Annamaria (2. etape) og Tonje Pihl (3. etape).

Næste års Påskeløb afvikles i Nationalpark Thy.

Morten Jensen

 
Frida W Svendsen får påskepokalen 1. etape
 


Påskepokalen til Annamaria efter 2. etape


Påskepokalen uddeles til Tonje Pihl efter sidste etape

Se resultater mm. på Påskeløbets hjemmeside


okroskilde@okr.dk     Bjældevej 20, 4000 Roskilde         webteam@okr.dk     28. marts 2016