Logo vesterlyng

Klub / Aktiviteter

















PINSELØB 2016

Orienteringsklubben Roskilde inviterer til orienteringsløb
for hele familien


2. pinsedag – mandag den 16. maj
i Eskebjerg Vesterlyng


 Mødested: Parkering og stævneplads for enden af sidevej til Lyngvej, 4593 Eskebjerg. Sidevejen er første vej til venstre, når man kører ad Lyngvej ind i området fra Eskebjerg By. Denne sidevej er markeret med en postskærm.
 
 Program:
  • 09:30 stævnekontoret åbner for salg
  • 10:00 seneste mødetid
  • 10:05 afgang til start
  • 10:10 instruktion
  • 10:15 start
  • 11:20 målgang
 Konkurrence: Løbet er et pointløb.
Det gælder om at besøge så mange poster - og opsamle så mange point - som muligt inden for en tidsperiode.
Alle deltager i den samme konkurrence og får udleveret identiske kort.
På kortet er der også en serie af ”lette poster” – så alle kan være med.
Der indregnes handicap - så konkurrencen bliver mere jævnbyrdig.
Det er tilladt at løbe to eller flere sammen – f.eks. en familie.
 
 Terræn: Overvejende åbent hedelandskab og partier med klitter med god gennemløbelighed og oversigt. Dette krydres så med tætte enebærkrat med svær gennemløbelighed og ingen oversigt. Mange detaljer, men få veje og stier.
 
 Kort: Der løbes på et orienteringskort fra 2014, hvor der er god overensstemmelse mellem kort og terræn. Målestok 1:10.000.
 
 Tidtagning: Elektronisk tidtagning med Sport Ident. SI-briknummer oplyses ved tilmelding. Løbere uden SI-brik kan leje for kr 10.
 
 Tilmelding: Løbere fra orienteringsklubber i Region Sjælland tilmelder sig via sin klubtilmelder senest tirsdag den 10. maj.
Andre løbere kan tilmelde sig til ravnholt@dlgpost.dk senest den 10. maj kl 24:00.
Ved tilmelding bedes SI-nummer og B-løbsklasse oplyst.
 
 Pris: Startafgift på kr 25 samt afgift til grundejerne på kr 10 (i alt kr 35) pr deltager indsættes på OK Roskildes konto i Sparekassen Sjælland: 0525 0000243556.
 
 Eftertilmelding: Efter tilmeldingsfristens udløb modtages eftertilmelding på mail ravnholt@dlgpost.dk frem til lørdag den 12. maj kl 12:00. Endvidere vil der være et mindre antal kort, som kan købes på dagen. For eftertilmelding opkræves kr 15,- ekstra (i alt kr 50).
Eftertilmeldte løbere afregner på stævnepladsen.
 
 Præmier: Ingen.
 
 Stævneleder
 og banelægger:
 
Morten Jensen, OK Roskilde.
 
 IT-chef og beregner: Mogens Hald Kristensen, OK Roskilde.
 

Man kan deltage i dette stævne på traditionel vis – komme til starten, gennemføre løbet og nå hjem til en pinsefrokost. Men man kan også vælge at nyde det pragtfulde område noget mere. Efter løbet kan et havbad anbefales. Indtagelse af en god frokost siddende på et tæppe i læ mellem enebærbuskene, er også en nydelse. For børn og barnelige sjæle er der god plads til boldspil og leg.

Endvidere er der mange spændende steder i Odsherred man kan besøge efterfølgende.

Læs evt mere på den kommunale folder om Vesterlyng

Vel mødt til hele familien 2. pinsedag.


okroskilde@okr.dk     Bjældevej 20, 4000 Roskilde         webteam@okr.dk     16. april 2016