Logo sommer_boeg

Klub / Aktiviteter

















Tre sæt medaljer til OK Roskilde ved SM-stafet.

Tisvilde Hegn OK arrangerede en god SM-stafet i Valby Hegn, lige uden for Helsinge. Det lykkedes 3 hold fra OK Roskilde at løbe sig til medaljer.

I elite klassen H21 løb holdet, bestående af Michael Kreiberg, Rasmus Krogh Madsen og Kim Baunehøj Pedersen, sig til en fornem 3. plads og dermed et sæt bronzemedaljer. Michael lagde godt ud på 1. tur og kom i mål som nr. 2. Rasmus tog over på anden turen og løb godt og hurtigt, men tabte en enkelt placering til en 3. plads. På 3. turen var Kim i stand til at holde denne placering. Det er vist længe siden OK Roskilde har vundet stafet medaljer i H21.

I klassen H35 blev det guldmedaljer til Casper Lindemann, Kent Pihl og Frederik Grue-Sørensen.

I klassen H65 blev det guldmedaljer til John Tripax, Ole Svendsen og Janne Brunstedt.

Ane Veierskov og Inge Jørgensen blev nr. 2 i klassen D65, men i klasserne for løbere over 35 er der kun medaljer til vinderne, så der blev ikke uddelt sølvmedaljer.

Katrine Krogh Madsen, Teresa Søndergaad Pohl og Liva Heydorn Andersen var meget tæt på at vinde medaljer, idet de blev nr. 4 i klassen D/H-12. Godt løbet af de 3 piger.

   
Anders starter ud på 1. tur
 


OK Roskildes H21 hold med Kim, Michael og Rasmus på bronze pladsen

I klassen H40 blev Jakob Søndergaard Jensen, Mads Nordahl Svendsen og Jørgen Krogh nr. 6.

Anders Krogh Madsen, Adam Carlsen og Jakob Weigelt Svendsen løb super godt i D/H43 og tiden rakte til medaljer, men desværre havde Adam fået klippet en forkert post.


H35 guld holdet: Kent, Frederik og Casper

   


Janne og Ole fra H65 guld holdet

Se tillige løbets hjemmeside

Janne


okroskilde@okr.dk      Bjældevej 20, 4000 Roskilde      webteam@okr.dk     21. maj 2016