Logo anemoner

Klub / Aktiviteter

















OK Roskilde vinder Mix Sprintstafet

Dagen efter DM-sprint i Haderslev arrangerede OK-HTF Mix sprintstafet, også i Haderslev og med samme stævneplads.

OK Roskilde stillede med 5 hold til start - 3 hold i Mix-klassen, 1 hold i Klassisk og 1 hold i Veteran-klassen.

Holdet med Andreas Boesen, Janne Brunstedt og Inge Jørgensen, der alle vandt medaljer ved DM-sprint, suppleret med Rasmus Krogh Madsen blev sikre vindere af Mix-klassen.

Andreas lagde hårdt ud og løb holdet i front fra start, og i mål var han mere end 1 min foran de forfølgende hold. Janne tog over på 2. tur og øgede forspringet til de næste hold, og i mål var der nu mere end 2 min ned til forfølgerne. Inge løb 3. tur og var lige netop i stand til at holde føringen, men et par andre hold var kommet tæt på, så der var stadig spænding om udfaldet, da Rasmus løb ud på 4. og sidste tur. Rasmus hold hovedet koldt og løb hurtigt men sikkert, så han langsomt øgede forspringet og kunne løbe OKR holdet i mål til en sejr på næsten 2 min.

De to andre OKR hold i Mix-klassen blev nr. 9 (Rasmus Møller Jess, John Tripax, Hanne Møller Jensen og Karsten Richardt) og 11 (Kim Baunehøj Pedersen, Ole Svendsen, Ane Veierskov og Lars Olsen) i sprintstafetten.

 
Rasmus på vej i mål til en sikker sejr
 


Det vindende OKR hold øverst på podiet

Holdet med Annette Petersen, Michael Leth Jess, Finn Petersen og Jette Kreiberg blev nr. 8 i Veteran-klassen, mens holdet med familien Pihl (Tonje, Kent, Rolf og Bente) blev nr. 18 i Klassisk.

Janne

Se alle resultater på OK-HTFs hjemmeside

okroskilde@okr.dk     Bjældevej 20, 4000 Roskilde         webteam@okr.dk     25. april 2016