Logo sne_skov.jpg

Klub / Aktiviteter

















Superlørdag 23. januar 2016

Nu er det snart tid til at vi skal forbedre vores orienteringsevner.

Den første superlørdag foregår d. 23/1-16 kl. 09:30 i Særløselejren (Glædebjergvej 3, 4330 Hvalsø). Bemærk, der er kun indkørsel fra Vernersmindevej.

Fra Særløselejren kan vi løbe i fedt terræn lige uden for døren, og vi kan komme ind og få varmen bagefter.

Superlørdag er et tekniktræningstilbud for medlemmer af OK Roskilde - på alle niveauer.

Superlørdag er 2 træninger på 1 dag.

Frokosten mellem de 2 træninger sørger du selv for. OK Roskilde sørger for kaffe, te, varm kakao og kage.


   

Program for den første superlørdag:

Banerne der tilbydes til træningerne er følgende (husk vi løber to træninger):

  • Svær 4-5 km og 2-3 km.
  • Mellemsvær 3-4 km.
  • Let 2-3 km.
  • Begynder 1,5 km

Børn og unge der deltager i mini-ORK må også meget gerne komme med. John Tripax står for dette og der vil komme særskilt tilmelding.

Der er allerede modtaget flere tilmeldinger men der er plads til mange flere

Hvis man vil deltage i superlørdag skal man huske at tilmelde sig til Janne (j.brunstedt@yahoo.co.uk) senest 20/1 aht print af kort.

Vi ses til en superlørdag i skoven!

Hilsen superlørdag-trænerne
v/ Michael Kreiberg

   
 

PS! Hvis man har spørgsmål / idéer er man velkommen til at skrive til Michael (michaelkreiberg@gmail.com).


okroskilde@okr.dk     Bjældevej 20, 4000 Roskilde         webteam@okr.dk     10. januar 2016