Logo anemoner

Klub / Aktiviteter

















Super Superlørdag

Tredje og sidste superlørdag i OK Roskilde blev afviklet lørdag med sprint på programmet.

Konceptet for en superlørdag er teori og praksis gange to i løbet af en dag, og derfor mødte omkring 25 medlemmer ind i klubhuset lørdag formiddag.

Forskellen på sprint og skovorientering blev gennemgået med vægt på forskelle i signaturer, og dernæst blev gennemgået vigtigheden af at træffe hurtige og sikre vejvalg.

Småøvelser med at tegne vejvalg ind på gamle sprintbaner viste de mange muligheder, der ofte er fra en given post til en anden – og så var det ellers ud i virkeligheden: Fem korte baner på skt. Hans samt en mellemsvær og en let bane.

Alle svære baner havde få poster men alle med mindst et højre- og venstrevalg. Rigtig go’ træning!

Derefter hjem i klubhuset og drøfte egne vejvalg med sidemanden samt reflektere over, hvad der f.eks. kunne forstyrre koncentrationen hos den enkelte løber.

 
 


Dagen blev sluttet med et regulært sprintløb på havnen, hvor der igen var lagt vægt på vejvalget – en super superlørdag. Se resultatlisten

Rigtig fin optakt til næste weekends danske mesterskaber i hhv. sprint og sprintstafet.

Stor tak til Kim, Michael K og Janne – sidstnævnte havde oven i købet overskud til at bage kage til alle deltagere.

Henrik Boesen

 



okroskilde@okr.dk     Bjældevej 20, 4000 Roskilde         webteam@okr.dk     17. april 2016