Logo skog_sve.jpg

Klub / Aktiviteter
















Forårsweekend i Skåne.

I weekenden d. 9.-10. april blev der afholdt Swedish League i Skånes sydøstlige hjørne, nærmere bestemt i byen Brösarp, der ligger ca. 50 syd for Kristiansstad.

Lørdagen bød på sprint i selv Brösarp by i tæt bebyggelse, og her stillede Anders Krogh Madsen som den eneste op for OK Roskilde. Han løb sig til en flot 6. plads 1:25 efter vinderen. Ifølge Anders var det en lidt kedelig bane. Han var ganske godt tilfreds med sit løb men synes dog, at han mistede lidt fart imod slutningen.

Søndag var der langdistance lige uden for byen i Ådala, et område med stræk kupering gennemskåret af Verkeåen. Næsten 1600 løbere stillede til start, heriblandt mange svenske eliteløbere. De fleste baner var lagt, så man efter starten nede ved åen skulle mange højdemeter op på nordsiden af ådalen. Herefter gik de fleste baner igen ned over åen, der var ganske vandfyldt. Ifølge instruktionen var åen med fast bund de fleste steder og kunne altså passeres på et vilkårligt sted, hvis man ikke havde noget imod at blive våd! Der var dog to faste broer, som det var oplagt at vælge på vej mod endnu flere højdemeter med syd.

Rasmus og Anders Krogh Madsen havde udmærkede løb og sluttede begge på 8. pladsen i henholdsvis H-14 og H-16.

Rasmus Møller Jess stillede op for sin svenske klub OK Linné i H-18E både lørdag og søndag. Jeg har ikke selv talt med Rasmus, men af resultatlisten fremgår det, at han desværre havde fejlklip søndag.

 
Altid dusch i sverige

Som altid i Sverige var det et meget velorganiseret stævne, - vanen tro med varmt brusebad - men denne gang også med træk og slip i det fri! Se billederne her på siden.


Ute-toa


Tankvogn til den varme dusch

Gitte Krogh Madsen

Resultaterne kan ses i Eventor: Lørdag og Søndag


okroskilde@okr.dk     Bjældevej 20, 4000 Roskilde         webteam@okr.dk     12. april 2016