Logo natstart

Klub / Aktiviteter

















Tirsdagstræning fra klubhuset 26/1.

Træningen tirsdag den 26. januar er kort-lang. Det foregår i området omkring klubhuset..

Idéen er at man på de lange stræk skal udføre vejvalg lidt mere overordnet, uden at analysere på detaljer om den absolut hurtigste vej igennem bebyggelser. På de stræk hvor posterne derimod ligger tæt på hinanden, er det tanken at man - i bedste sprintstil - skal tage en meget hurtig beslutning om vejvalg og så føre den ud i livet i højt tempo. Som bekendt har man ved sprint næppe råd til at bruge f.eks. 10 sekunder på at beslutte den hurtigste vej.

Der er start mellem 18 og 18.30. Der er to baner à ca. 3 km. De der gerne vil have mere end 3 km i benene, kan blot løbe begge baner én af gangen.

Hilsen
Jørgen Krogh

OBS! Efter træningen er der Fællesspisning. Husk tilmelding til Runa på mail runa@machweb.net eller sms til 30 79 89 16 senest mandag kl. 18:00.


okroskilde@okr.dk     Bjældevej 20, 4000 Roskilde         webteam@okr.dk     24. januar 2016