Logo Efterår

Klub / Aktiviteter
















Uddeling af Godt gået- medaljer

Ved årets sidste tirsdagstræning med juleafslutning blev der givet Godt gået-medaljer til tre helt unge løbere.

Franka Søndergaard, et næsten nyt medlem, der længe havde bedt sin far om at komme med til O-løb, som storesøsteren allerede gik til. Endelig sagde far ja, og siden marts 2017 har Franka været med til MiniORK træning næsten alle gange.

De to andre, Freja og Philip Sejer, har også, siden de første gang kom til MiniORK i maj 2016, sammen med deres mor, kun været fraværende få gange.

For nylig deltog Franka i sit første By-natløb og fik flest point, og efter to løb ligger Freja nr. et.

Alle tre er altid glade og smilende, når de kommer til træning, og trods deres unge alder, er de faldet godt til.

Eneste problem er, at selv om vi hver gang siger til dem, at de skal huske varmt tøj, glemmes det ofte, og de er godt kolde, når de kommer hjem, men fortsat ved godt mod, når vi taler om deres løb.

  franka.png
Franka ved efterårets divisionsmatch
 

Freja og Philip har efterhånden kun brug for en "lang skygge" og alle tre går ikke af vejen for mørket.

Franka, lige blevet 7 år, Philip lige blevet 8 og Freja lige blevet 9. Hvad kan det ikke blive til. I får Godt-Gået-medaljen, og kommer i selskab med bl.a VM- sølvmedaljetageren, Andreas, der jo fik den for nylig.

freja_philip.png
Philip og Freja ved klubmesterskabet 2016

John Tripax
MiniORK

okroskilde@okr.dk     Bjældevej 20, 4000 Roskilde         webteam@okr.dk     23. december 2017