I weekenden 26. og 27. maj afholdt FIF Hillerød DM-weekend i sprint. Stævnepladsen lå meget malerisk midt i Hillerød med udsigt til Fredensborg Slot og Slotssøen.
Lørdag gjaldt det de individuelle mesterskaber, og søndag var det sprintstafet. Begge løb blev afviklet i Hillerød Centrum.
2 guld, 2 sølv og 2 bronze.
OK Roskilde tog 6 medaljer hjem i de individuelle mesterskaber på de teknisk krævende sprintbaner. Det blev til guld til Inge Jørgensen i D70 og Ole Svendsen i H75. Jakob Søndergaard Jensen tog sølvet i H45 og det samme gjorde Janne Brunstedt i H70. Det blev til en flot bronzemedalje til Adam Carlsen, som kun var 1 sekund fra sølv i H14 og Annette Petersen tog ligeledes bronze i D60. Det var dejligt at se en blanding af meget erfarne medaljetagere og helt nye. Det var Jakobs og Adams første DM medalje, så nu er der i alt 67 personer, der har taget DM medalje for OK Roskilde.
Andreas Boesen var desværre skadet, så han ikke kunne stille op og forsvare sine DM'er fra de seneste år.
Ud over medaljerne blev følgende løbere placeret i top 10:
D12 5. Teresa Søndergaard Pohl
H45 5. Allan Søgaard
H55 6. Kent Pihl
D60 7. Jette Kreiberg
H40 7. Frederik Grue-Sørensen
H40 9. Szabolcs Osváth.
Alle medaljetagerne ved DM Sprint 2018: Ole Svendsen, Jakob Søndergaard, Annette Petersen, Inge Jørgensen, Janne Brunstedt og Adam Carlsen
Guld og sølv i sprintstafetten.
Søndag var det 2. gang i verdenshistorien, at der blev løbet DM i sprintstafet. Der er tale om en ny mesterskabsdisciplin, hvor der løbes med mixhold indenfor de forskellige aldersgrupper.
OK Roskilde stillede med i alt 6 hold, som kom ud på nogle meget teknisk krævende baner, som stillede rigtig store krav til løbernes evne til at orientere i høj fart.
I klassen D/H 16 endte OK Roskildes hold med Patrick Søgaard, Katrine Krogh Madsen, Freja Emilie Kent og Adam Carlsen på en ærefuld 4. plads. Der var rigtig mange hold i denne klasse, som havde fejlklip, så det var en bedrift i sig selv at alle 4 løbere gennemførte i fine tider.
I klassen D/H 60 stillede OK Roskilde med 3 hold, som alle gennemførte. Her blev det til både guld og sølv, så OK Roskilde var godt repræsenteret på præmieskamlen i den klasse.
Det blev guld til 1. holdet med Annette Petersen, Finn Petersen, Janne Brunstedt og Inge Jørgensen. OK Roskildes 2. hold med Ane Veierskov, John Tripax, Aksel Andersen, Jette Kreiberg løb sig til sølvet, og slog Ballerups stærke hold med 13 sekunder, så de måtte se sig henvist til bronzemedalje. OK Roskildes 3. hold med Inger Jessen, Ole Svendsen, Hans Jessen og Hanne Pedersen endte på 4. pladsen.
To OK Roskilde hold i D/H60 på podiet til DM sprintstafet
Annette Petersen
Se alle resultater her: DM Sprint 2018.