Logo bose_sten.jpg

Klub / Aktiviteter
















Janne verdensmester i H70.

Det lykkedes søndag for Janne Brunstedt at komme helt til tops i sprintkonkurrencen ved World Masters Orienteering Championships, hvor finalen blev afviklet i det centrale København. Janne vandt suverænt med 24 sekunder til nærmeste konkurrent, en belgier og en finne, i klassen H70.

Konkurrencen blev afviklet på baner med start på Christianshavn og mål på Ridebanen bag Christiansborg Slot.

Sprintkonkurrencen startede lørdag med kvalifikationsløb på baner omkring Danmarks Tekniske Universitet i Hørsholm. Allerede her viste Janne Brunstedt, at han var i rette konkurrenceform, da han vandt sit heat og dermed var klar til A-finalen søndag.

H70-klassen er stævnets absolut største gruppe med næsten 400 deltagere tilmeldt.

Et andet sejrsvant medlem af OK Roskilde, Inge Jørgensen, tidligere verdensmester ved WMOC, deltog også i sprintkonkurrencerne både lørdag og søndag. En fjerdeplads i kvalifikationen rakte til en plads i A-finalen, men her sluttede det også med en fjerdeplads i D70-klassen.

Flere end 4.500 løbere fra knap 50 lande deltager i årets udgave af World Masters Orienteering Championships for orienteringsløbere fyldt 35 år. Fire nordsjællandske orienteringsklubber, Farum, Tisvilde, Søllerød og OK Øst, står sammen om det store arrangement, som i den kommende uge byder på konkurrencer i skoven i hhv. Tisvildehegn og Grib Skov.

Henrik Boesen


Verdensmester i sprintorientering i klassen H70, Janne Brunstedt, på præmieskamlens øverste trin.

Se mere om World Masters Orienteering Championships.


okroskilde@okr.dk     Bjældevej 20, 4000 Roskilde         webteam@okr.dk     8. juli 2018