Logo d12_stafet.png

Klub / Aktiviteter

















MiniORK møder journalist og fotograf

Lørdag den 6. januar kl. 13 havde MiniORK aftalt med journalist Anne og fotograf Joakim fra Danmarks Naturfredningsforening, at mødes til dagens Familie- og Motionsorientering ved Boserupgård.

10 unge mødte, trods det lidt fugtige vejr frem.

Først fik vi lidt forklaring om planen med en artikel i foreningens blad: noget om, at børn og unge skal mere ud i skoven /naturen og hvad de kan bruge den til.

Efter lidt præsentation af os og indledende interview og fotografering begav løberne sig ud på banerne. Nogle havde journalisten med en del af vejen, nogle blev skygget og fotografen stod klar et par steder med sit kamera.

Begge gæster fik set, at en godt våd og smattet skovbund og skovvej ikke er nogen hindring for en MiniORK.

  kim.jpg
 

Hjemme igen på Boserupgård var der igen interview og fotografering af de lidt trætte og beskidte løbere medens der blev spist æbler og bananer.

Artiklen skulle komme i martsnummeret af bladet.

John Tripax
MiniORK-træner


okroskilde@okr.dk     Bjældevej 20, 4000 Roskilde         webteam@okr.dk     7. januar 2018