I weekenden blev der arrangeret Danske mesterskaber i mountainbike-orientering i skovene omkring Viborg. OK Roskilde var repræsenteret af Claus Rasmussen og Claus Sihn og begge vandt bronzemedaljer på henholdsvis langdistancen og mellemdistancen. Lørdagens langdistance blev kørt i Havredal/Stendal syd for Viborg. Claus Rasmussen gennemkørte den 19 km lange bane i H50 på 1 time og 37 min, hvilket rakte til en 3. plads og en bronzemedalje. Claus Sihm blev nr. 7 bare 8. min langsommere end Claus Rasmussen. Søndagens mellemdistance blev kørt i Broddingbjerg, en bynær skov lige uden for Viborg. Her lykkedes det Claus Sihm at køre en 3. plads og dermed en bronzemedalje hjem på den 10,5 km lange, ret kuperede bane i H50. Claus Rasmussen var bare 20 sek efter og blev nr. 4 på denne distance Det var Viborg OK, det stod for et godt stævne. Samme klub skal arrangerer fod-O DM Lang senere på året - 9. september. Janne Se alle weekendens resultater |
Claus Sihm på podiet ved MTBO DM-mellem. |