Logo spanien.jpg

Klub / Aktiviteter

















Rasmus Møller Jess vinder Trofeo Costa Cálida

For mange skandinaviske klubber og landshold er en træningssamling under sydlige himmelstrøg blevet en del af vintertræningen. Således også for Orienteringsgymnasiet i Uppsala, der netop har været på en uges ophold i egnen omkring Alicante i Spanien.

Ugen blev afsluttet med deltagelse i Trofeo Costa Cálida et tredagesløb i stil med Danish Spring (lang, sprint, mellem) med mere end 1200 løbere til start. Efter en stabil indsats i det klippefyldte og solsvedne sydspanske terræn lykkedes det Rasmus at blive samlet vinder i en stærkt besat H20 klasse, der foruden adskillige stærke svenske løbere talte løbere fra det franske juniorlandshold.

“Det var dejligt at få bekræftet at jeg har løftet mit niveau yderligere i vinter og at jeg kan gøre mig mod dette stærke felt” siger Rasmus om løbene.

Vinderne i juniorklassen blev belønnet med den lokale rødvin, mens man i senioreliteklassen måtte “nøjes” med hele sortfodsskinker.

Se nærmere her: www.costacalidaorientacion.net

rasmus_costacalida.png


okroskilde@okr.dk     Bjældevej 20, 4000 Roskilde         webteam@okr.dk     20. februar 2018