Et lidt beskedent antal løbere – men alligevel et stærkt hold – stiller op for OK Roskilde til første runde i årets divisionsturnering.
48 løbere har vi til start på søndag i tidsrummet fra 09:30 til 15:00. Som klub må vi ikke samles på stævnepladsen – som formelt set slet ikke findes. Den gode og hyggelige snak klubmedlemmer og konkurrenter imellem vil blive savnet. Det store overblik, over hvordan det går mod vore konkurrenter fra Farum OK, Ballerup OK og OK Øst Birkerød, får vi således heller ikke. Men kampen om point skal stadig kæmpes ude i skoven.
Den traditionelle afslutning vil vi afvikle til Sankthans-løbet på tirsdag under spisningen. Her vil dagens divisionsløber, dagens comeback, debutanter og jubilarer blive hyldet.
Instruktionen kan læses på Amager OKs hjemmeside.
Husk tilmelding til spisning tirsdag den 22. juni.
2. runde skal løbes den 5. september i Geel Skov.
Morten