På søndag skal det afgøres, om vi havner i den øverste del af 2. division – eller i den nederste. 49 OKR-løbere har meldt sig klar, og så må vi se, om det er nok til at besejre Ballerup OK, Farum OK og OK Øst Birkerød. To sejre kan dog gøre det.
På holdet har vi to debutanter – Helene og Kirstine Christiansen, en 10-kamps jubilar – Christine Svendsen og en 25- kamps jubilar – Preben Kristensen. Alle får et krus efter løbet. På holdet har vi også en nybagt verdensmester.
Da vi igen har (næsten) normale tilstande, må vi gerne samle os på stævnepladsen. Så tag madpakken med og nyd det gode sensommervejr. Omkring kl 13:45 slutter vi med en fælles afslutning, hvor ”dagens løber” kåres.
Der er mulighed for samkørsel fra klubhuset. Afgang Bjældevej 20 kl 10:00.
Instruktion og startliste kan læses på hjemmesiden for divisionsmatchen.
Morten