Logo bose_sten.jpg

Klub / Aktiviteter

















Stafettræning i Boserup 10/8.

Formålet med denne træning er momenter ifm stafet-løb - fællesstart og gaflinger. Det er god træning frem imod SM stafet lørdag 14. august i Tisvilde Hegn og DM stafet 18. september ved Varde.

Det vigtigste ved stafet-løb er at klippe de rigtige poster og undgå at lade sig lokke til at følge de forkerte konkurrenter. Ved en fælles start kan det være fristende at følge ”flokken” og derved spare tid på kortlæsning, men det kræver at du hele tiden har kort-kontakt (”ved hvor du er”) så du fornemmer, hvornår du skal lave dit eget vejvalg.

Baneforløbet er som regel sådan, at der er en blanding af fælles poster og gaflede poster, dvs stræk hvor der kan være 2-3 forskellige forløb over typisk 1-2 poster, før man igen mødes ved en fælles post. Det ”sjove” er at du aldrig ved hvornår der er gaflede eller fælles poster.

Ved denne træning deles løberne i grupper a 3-4 løbere, som løber samme gaflede bane med fælles start. Det skal helst være løbere der nogenlunde løber lige hurtigt. For at øge intensiteten starter alle grupper samtidigt og der ventes ved udvalgte fælles poster, således at gruppen samles igen til en ”ny start”. Kortene blandes således at ingen løbere vil kunne følges ad hele vejen.

Stafettræning tilbydes med 2 svære baner (med overlap) på hhv 4,3 og 3,4 km - på de faste poster.

Fælles start - med instruktion: 18:00.

    Der tilbydes også almindelige baner med fri start 17:45 - 18:30 (MiniOrk fra 17:30):
  • En mellemsvær bane på 4 km på de faste poster
  • En let bane på 2,8 km med skærme
  • En begynder bane på 2,3 km med skærme

Start: 50 m nord for Den høje P-Plads.

Banerne kommer på O-Track.

   


Start 10/8

Tilmelding: Meget gerne tilmelding til mogens.hk@gmail.com - senest mandag 9. august.

Mogens

OBS! Efter træningen er der Fællesspisning. Husk tilmelding til Hanne på mail himp@familie.tele.dk senest søndag kl. 21:00 eller sms til 21 28 23 37 senest mandag kl. 15:00.


okroskilde@okr.dk     Bjældevej 20, 4000 Roskilde         webteam@okr.dk     4. august 2021