Logo Efterår

Klub / Aktiviteter
















Tre Jættemil-platter til OK Roskilde

Den traditionsrige Jættemilen, arrangeret af OK73, blev i år løbet i St. Dyrehave. Skoven var meget våd efter de sidste dages regn, så det blev en våd, tung omgang, hvor de sidste kræfter blev trukket ud af løberne inden målgang. Som sædvanligt havde OK 73 lavet nogle rigtig gode baner, som ingen vist gennemførte uden bum.

Der var i år en hel del løbere fra OK Roskilde, der havde fundet vej til St. Dyrehave for at tage udfordringen op med de ultralange baner, og der var mange gode præstationer. Der var masser af god konkurrence i de store felter, hvor der som sædvanligt var mange udenlandske løbere, især fra Sverige.

Der var som nævnt 3 løbere der modtog den traditionelle platte, nemlig Janne Brunstedt der vandt H75, Inge Jørgensen der blev nr. 2 i D75 og Kenth Pihl der blev nr. 3 i H60.

Herudover var der flotte præstationer af Melissa Ulsøe Jessen og Tonje Pihl der blev henholdsvis nr. 4 og 5 i D21, Ole Svendsen der blev nr. 4 i H80, og Runa Ulsøe der blev nr. 6 i D55.

 


Årets platte

jaettemil.jpg
OK Roskildes modtagere af Jættemil-platter

Janne

Resultater på hjemmesiden for Jættemilen

Kort og baner i O-kortmappen og O-Track.


okroskilde@okr.dk     Bjældevej 20, 4000 Roskilde         webteam@okr.dk     13. november 2023