OK Roskilde stillede med bare 5 løbere til dette års danmarksmesterskaber i stafet- og lang-orientering. Et fantastisk stævne arrangeret af Aalborg OK i Vester Torup klitplantage.
Vester Torup ligger i Nordjylland, nærmere bestemt lidt nordvest for Fjerritslev i Han Herred ud til Jammerbugten. Plantagen er en af Danmarks største sammenhængende nåletræsplantager med et vekslende kurvebilledet. Området har mange bevoksede indlandsklitter samt nogle åbne klitområder. Gennemløbeligheden veksler fra fint til tungt løbet nåleskov og områder med tæt bjergfyr. Arrangørerne havde fundet et skønt område med mos og lav klædte bakker til stævneplads Lørdag blev der løbet stafet i et lille område med et meget detaljeret kurvebillede. Se kortudsnit af D/H 210 banen. Gennemløbeligheden var OK, men navigationen imellem de mange større og mindre bakker og lavninger var bestem ikke let. Mange var da også meget længe i skoven og havde store tidstab, heriblandt undertegnede. OK Roskilde havde kun et hold til start. Det var et D/H 210 (samlet alder over 210 år) med Janne, Inge og Finn. Desværre blev holdet (igen undertegnede) ramt af et fejlklip og blev diskvalificeret. | Udsnit af D/H 210 banen |
Søndag var det så tid til at konkurrere på langdistancen. Banerne var lagt i et andet område, der havde mere tæt og diffus bevoksning. Kurvebilledet varierede fra helt fladt over områder med mange detaljer til ret stejle bakker. Pga. bevoksningens tæthed, hvor sigtbarheden ofte kun var 5-10 m, var det vanskeligt at overskue kurvebilledet, så det var ekstrem svær orientering, der tog lang tid. Banelæggerne havde desuden helt fejlbedømt løbernes evne til at komme igennem terrænet, så mange klasser havde vindertiden, der var 15 min længere end de burde være. Se eksempel med den meget grønne skov her: H75 banen
Fem OK Roskilde løbere stillede til start, og det blev til 2 DM-medaljer, en af sølv til Janne i H75 og en af bronze til Inge i D75.
Undertegnede havde et stor bum på 10 min og et minder på 2 min og kom i mål efter 70 min på en 4,0 km bane, noget af en km tid. Det rakte som nævnt til en 2. plads, bare slået med 42 sek.
Inge havde også et stort bum på ca. 9 min på en af de sidste poster efter et ellers næsten fejlfrit løb, som rakte til en 3. plads.
Finn havde et større bum allerede på post 1, og et par bum til senere på banen gjorde, at Finn havnede lidt nede på resultattavlen på en 22. plads.
Jette og Ole kom desværre i mål uden at have alle poster med hjem.
Selv om det var en barsk omgang, er vi alle en stor oplevelse rigere efter en tur i et af Danmarks nok sværeste terræner. I snakken, der gik mellem løberne på stævnepladsen, efter løbet hørte jeg: "Dette terræn er da totalt ubrugeligt til orienteringsløb". Det med løb er nok rigtigt, for det var ikke meget der kunne løbes i den tætte bevoksning, det var mest kravlen og masen.
De glade medaljevindere
En del af stævnepladsen
Stævnepladsen set fra oven
Alle resultater mm kan ses på hjemmesiden for DM-weekenden
Janne