Logo bornholm_top.jpg

Klub / Aktiviteter
















Höst Open 2024

I år var det igen godt vejr til Höst Open på Bornholm, og der var rekord mange deltagere fra OK Roskilde, nemlig 28.

Fredagens sprint var i Svanekes sydlige del. Stævneplads med mål var på Hullehavn Camping, og PI København havde igen lavet en god sprint, hvor der blev løbet rundt i de gamle krogede stræder. Inge Jørgensen og Janne Brunstedt vandt sprinten i henholdsvis D75 og H75. Desuden var der flotte placeringer til Finn Petersen, nr. 4 i H70 og Tonje Pihl, nr. 5 i D21.

Den første af de to skovetaper, der begge blev arrangeret af Viking OK, blev afviklet i den nordvestligste del af Almindingen, der er mindre kuperet en andre dele af Almindingen, men bevoksningen er til gengæld meget diffus, så der var udfordringer nok for de fleste. De lange baner fik dog også udfordringer med bakker og klipper i den sydlige del af området.

Søndagens 2. etape blev løbet i Slotslyngen, der er en helt anden type terræn med masser af højdekurver og sten og stup, så det minder meget om svensk terræn. Starten var fantastisk flot beliggende lige ved Hammershus slotsruin, så det var let at glemme sin starttid, når den flotte udsigt skulle nydes.

I klassen D75 genvandt Inge Jørgensen Höst Open for fjerde år i træk. Inge vandt 1. etape og blev nr. på 2. etape.
Med en sejr på 1. etape og en 3. plads på 2, etape sikrede Janne Brunstedt sig sejren i H75. Det var Jannes 1. sejr i Höst Open.

    I top 10 sammenlagt kom følgende roskildeløbere:
  • Kent Pihl, nr. 6 i H60
  • Tonje Pihl, nr 7 i D21
  • Jonas Lassen, nr 7 i H35
  • Ole Svendsen, nr. 7 i H80
  • Ane Veierskov, nr. 8 i D75
  • Ken Håkansson, nr. 9 i H35
  medalje.jpg
Årets flotte medalje til vinderene
 

Resultater mm. kan ses på hjemmesiden for Höst Open.

Lidt billeder fra Höst Open 2024:









Janne


okroskilde@okr.dk     Bjældevej 20, 4000 Roskilde         webteam@okr.dk     28. oktober 2024