Lørdag den 13. april deltog Lau og Moritz på minikursus sammen med 50 andre børn i alderen 3-10 år. Børnekurset foregik i Ravnholt skov og var arrangeret af Østkredsen.
Vi var heldige med vejret og det var en rigtig fin dag med både sjov, leg og o-løb.
Dagen startede med sjove lege som opvarmning.
Herefter et o-løb med Findus og Pedersen som tema. Undervejs var der ved posterne forskellige opgaver.
Herefter fik drengene mulighed for at løbe en lille sprintbane og efter frokost var der et sjovt vendespil, hvor drengene var på hold sammen mod andre par. Vendespillet bestod af postdefinitioner og blev en sjov måde at indlærer postdefinitioner.
Stor ros til Østkredsen for et rigtig godt minikusus.
Casper Lindemann |