Det blev til en meget spændende oprykningsmatch i Ravneholm.
Vi havde måske ikke de største forventninger på forhånd, men gennem det meste af stævnet lå vi på en af de øverste pladser, der ville have givet oprykning til 2. division. Men mod slutningen kom Holbæk OK stærkt - og lå pludselig med et enkelt point mere end os. Men hver klub havde stadig en løber i skoven, der kunne give point. Vores mand hentede to point i regnskabet mod Holbæk, mens Holbæk OK havde en D21-løber, der snuppede tre point. Hermed vandt holbækkerne snævert 176-174 og forbliver i 2. division. OK Sorø var en smule bedre end os (nederlag 154-177) og de øvrige to klubber. De bliver således også i 2. division. Vi besejrede OK Øst Birkerød for tredje gang i år, men dog beskedent 155-151. På roskildeholdet var der følgende klassevindere: Mathilde Hougaard Boesen (D21B), Inge Jørgensen (D70), August Kreiberg Jessen (H10), Rasmus Møller Jess (H21), Casper Lindemann (H45B), Janne Brunstedt (H70) og Ole Svendsen (H80). Altså mere end 70 år mellem den yngste og ældste. Dagens løber blev Karsten Hjorth. Karsten fik æren, fordi han altid gerne hjælper til, når vi har arrangementer. Han ses næsten altid til træning - og når vi løber divisionsløb. Dagens comeback var Rasmus Møller Jess. Rasmus deltog senest i 2021 - og kunne nu lige bruge løbet i Ravneholm på vejen til Kuopio, hvor han skal deltage på landsholdet i worldcup i næste uge. Vi ønsker held og lykke til Rasmus. På holdet var der fire debutanter: Johanne Fabricius-Bjerre, Joel Stokholm Kelder, Rikke Stokholm Rimer og Yonatan Kelder. Alle gennemførte i fin stil og bidrog til det flotte resultat. Helle Brøchner Jønson og Agnes Dyrlund Pedersen deltog for 10. gang. Det var Søllerød OK, der stod for arrangementet. Det slap de virkelig godt fra - og leverede en eminent resultatformidling. Ravneholm Skov er jo ikke noget stort skovområde, men det lykkedes alligevel at lave baner, som var ganske fair til en divisionsmatch. OK Roskilde havde 53 løbere til start på en flot sensommerdag.
Næste år løber OK Roskilde igen i 3. division. En af modstanderne bliver OK Øst Birkerød, de to øvrige klubber findes i næste weekend. | Dagens løber: Karsten Hjorth Dagens Comeback: Rasmus Møller Jess Dagens 10 x jubilar: Helle Brøchner Jønson |
Morten Jensen (tekst)
Henrik Boesen og Jette Kreiberg (foto)
Link til resultater
|
|
Dagens debutanter: Joel Stokholm Kelder, Rikke Stokholm Rimer og Yonatan Kelder
Nogle af OK Roskildes fremtid
Årets DM medaljetagere