Logo bose_sten.jpg

Klub / Aktiviteter

















Hyldest til OK Roskildes DM- og VM-mestre

RIU (Roskilde Idrætsunion) og Roskilde Kommune havde inviteret til den årlige idrætsfest, hvor idrætten i Roskilde hyldes. Danske mestre og medaljetagere ved internationale mesterskaber inviteres og hædres med en mindegave.

I år havde Inge, Ole og Janne som vanligt gjort sig fortjent til denne hæder. Janne var dog forhindret og Jette vikarierede for Janne - jeg var klubbens repræsentant. Desuden deltog Agnes, Inger og Finn i festlighederne.

Foruden disse hædersbevisninger var der uddeling af mange priser og talentstøtte - her gjorde særlig Roskilde BMX, Roskilde Mountainbike, Roskilde Svømmeklub, Jyllinge Svømmeklub og Roskilde Roklub sig bemærket med mange udøvere, der fik støtte.

Festen blev holdt i rammerne af det kommende OL i Paris, hvor der allerede er udtaget en svømmer fra Jyllinge Svømmeklub - flot. I den forbindelse blev det oplyst, at siden Roskilde Kommune og Team Danmark i 2009 indledte et samarbejde og kommunen fik status af Team Danmark kommune, har der siden været deltagere i samtlige afholdte Olympiske Lege - tankevækkende og flot.

Anders

hyldest.jpg
OK Roskildes DM guldvindere og WMOC medljetagere med klubrepræsentant (Anders) og Roskildes borgmester (Jette vikarierede for Janne).


okroskilde@okr.dk     Bjældevej 20, 4000 Roskilde         webteam@okr.dk     3. februar 2024