Herlufsholm OK og Køge OK har gennem snart mange år arrangeret Sjællandssprinten. Og man kan godt mærke, at de har oparbejdet noget rutine og erfaring. Lørdag blev der løbet to sprintløb i Næstveds sydlige del – og søndag to afdelinger i det centrale Køge. Selvom vi kommer i de samme byer år efter år – så er det alligevel anderledes hver gang, og vi kommer stadig nye steder hen.
Der er kun positivt at sige om dette års Sjællandssprinten. Fire gode etaper, der var meget forskellige, udfordrende (og fair) baner, gode kort med et godt banepåtryk. Og vejret var sommerligt. Kun synd, at deltagerantallet er lavere end til et VTR-træningsløb.
Specielt for i år var, at vi fik set Køge fra 1. sal. Den fjerde etape gik gennem et nyt boligområde, hvor vi skulle op på tagene. Det gav visse udfordringer, og blev efterfølgende diskuteret på stævnepladsen. Sådan skal det være til sprint, det må godt vække til debat. Specielt var det også, at en post var placeret midt blandt et udøvende yogahold. OK Roskilde havde 16 tilmeldte løbere til alle fire etaper – samt en håndfuld, der kun løb den ene af dagene. Meget kendetegnede for os, var der en del fejlklip. Kun11 gennemførte alle fire etaper og fik et samlet resultat:
|
|
Finn Petersen var en af dem, der kun deltog om søndagen. Han vandt begge etaper i H70.
Morten Jensen (foto: Herlufsholm OK)
Resultater mm. fra Næstved og Køge.