Logo Efterår

Klub / Aktiviteter

















God afslutning på fin VTR-sæson

Det startede lørdag den 4. november, da vi afviklede vort klubmesterskab i Kongsøre Skov. Det var samtidig første løb i VTR-serien, og skoven var stadig klædt i efterårsfarver. Søndag efter søndag fortsatte det rundt forskellige steder på Sjælland, mens det blev koldere og dagene knap så lyse. Og denne vinter blev skovene også vådere og vådere, tungere og tungere.

Efter mange gode løb - jeg synes, vi holder en høj standard - blev der så tid til finaleløbet. Lyset var vendt tilbage, men temperaturen fulgte dog ikke helt med. Finalen blev afviklet i Hejde og Orup Skov med Sognegården i Ny Tolstrup som udgangspunkt. Da de 115 orienteringsløbere var vel hjemme igen, kunne de 17 VTR-vindere hyldes. OK Roskilde havde tre af vinderne: Inge Jørgensen (blå +60), Finn Petersen (blå +60) og Jakob Søndergaard Jensen (sort mellem). Jakob forsvarede dermed titlen fra sidste sæson.

Mogens Hald Kristensen stod bag det vellykkede stævne. Han havde fået Kirsten og Hanne til at stå for den efterfølgende bespisning. Og Asger og undertegnede havde ansvaret for kort og baner. Da der i skoven blev fældet mange træer med store skovmaskiner i ugen op til stævnet, gav det visse udfordringer. Tak til den lokale skovfoged, som hjalp os igennem.

Morten Jensen

vtr_finale.jpg
VTR-vinderne 2024.

Glemte sager, henvendelse til Mogens Hald Kristensen

vtr_finale.jpg
Livlig snak efter løbet.

vtr_finale.jpg
Buffeten.

vtr_finale.jpg
Mogens styrer beregningerne mens Thorkild ser på resultaterne.


okroskilde@okr.dk     Bjældevej 20, 4000 Roskilde         webteam@okr.dk     11. marts 2024