SM-Stafet-bronze til Mathilde og 2 x Rasmus. SM Stafet fandt sted i den sjældent benyttede Nørreskov ved Furesøen. Det blev til en enkelt medalje til OK Roskilde ved SM-Stafet. Nemlig i ungdoms-mixklassen D/H-43, hvor Mathilde Hougaard Boesen, Rasmus Krogh-Madsen og Rasmus Møller Jess løb en tredje plads hjem i tiden 1:54:56. Dermed var der en plads i solen til OKR på podiet!! Herudover blev det til en 7. plads i klassen H11-12 med Karoline Fonager Johansen, Anders Krogh Madsen og Jonas Fonager Johansen. |
Bronze til Rasmus, Mathilde og Rasmus |
Tre sejre til OK Roskildes ungdomsløbere ved Påskeløbet
Påskeløbet blev i år afviklet i Hald Ege, Dollerup Bakker og Ulbjerg Plantage. Tre etaper i tre meget forskellige terræner.
Resultatmæssigt blev det et rigtig godt Påskeløb for OK Roskildes ungdomsløbere. Tre samlede Påskeløbsvindere samt en tredjeplads.
Anders Krogh Madsen deltog i sit første Påskeløb. Efter to andenpladser de to første dage, sluttede han af med at vinde tredje etape og blive samlet vinder af H-10B.
Melissa Ulsøe Jessen (D-16AK) havde vundet første etape, blev nummer to på anden etape, og var mere end et minut efter inden jagtstarten på tredjedagen. Melissa indhentede sin modstander og løb først i mål. I samme klasse blev Mathilde Hougaard Boesen nummer tre.
Linnea Møller Jess vandt klassen D-16B med et ganske stort forspring. Sejren blev grundlagt med en stor sejr på anden etape de øvrige to dage gav andenpladser.
Rasmus Krogh Madsen (H-12) leverede også et flot Påskeløb. Det blev til en andenplads på førstedagen og dagen efter blev han nummer fire. Men et bom på sidstedagen betød, at Rasmus måtte vinke farvel til præmieskamlen, men en ærefuld sjetteplads blev det til.
Det var lige ved og næsten for Magnus Mørup Jansen (H-12B) med to tredjepladser undervejs - og for Rolf Pihl (H-20AK). De sluttede begge som nummer fire.
To flotte syvendepladser til for Karoline Fonager Ulsøe Johansen (D-10) og Amalie Tripax (D-16).
Anders Krogh Madsen |
Linnea Møller Jess |
Melissa og Mathilde |
Andreas Boesen svensk mester i sprint Det svenske mesterskab i sprintorientering blev afviklet i Visby på Gotland. Andreas Boesen stillede til start for sin svenske klub OK PAN-Kristianstad og understregede, at det danske mesterskab fra sidste week-end i Silkeborg i netop denne disciplin ikke var en tilfældighed. Lørdag vandt Andreas sit kvalifikations heat og i søndagens finale vandt Andreas H20. Det var imidlertid en snæver afgørelse, idet Andreas bare var 1 sek hurtigere end nr 2. "Jeg havde lige fra starten en følelse af, at det skulle blive et godt løb," sagde Andreas efter løbet til det svenske orienteringsforbunds hjemmeside. |
Andreas på vej til guldet i Visby Foto: Orientering.se |
Guld til Rasmus Krogh Madsen ved DM-nat De danske mesterskaber i natorientering blev i år afviklet i Gurre Vang og Krogenberg Hegn ved Helsingør. Rasmus Krogh Madsen sikrede sig sit første danske mesterskab og en guldmedalje ved at vinde klassen H-12. Det var en meget spændende afgørelse i H-12, idet Rasmus bare vandt med 4 sek forspring til nr. og 6 sek til nr. 3. I klassen D-16 fik Amalie Tripax en 4. plads, bare 26 sek fra en medalje. |
Rasmus Krogh Madsen DM-nat guld |