2. omgang i vinterens serie af byløb er julebyløbet på tirsdag (3/12).
Mødested: Garagen – Byvolden 26, i faklernes skær. Start: Der er samlet start kl 18:00. Postindsamlingen starter 19:30. |
Baner:
Løbsform: Byløb indenfor Byvolden – med et lille smut ned på bjerget (Sct. Jørgens bjerg) for de længere baner.
Løbet afvikles som tillidsorientering suppleret med kontrolspørgsmål: Hvor mange poster var der nisser på?
Løbskort: Roskilde Centrum, gågadenær rundtur i de krogede gader suppleret med en afstikker i Folkepark & Sct Jørgensbjerg for de længere baner.
Poster: Enkelte faste poster i folkeparken, ellers refleksrør eller poststativer med refleks – udvalgte poster garneret med nisse – husk at tælle.
Tilmelding: Ikke nødvendigt, mød bare op.
Husk lygte. Det er ikke alle steder der er gadebelysning ved postplaceringerne.
Bonusinfo. Da vi er nået ind i den søde julemåned er der bonus point for at løbe med nissehue på, og efter løbet er der lidt varmt at drikke og juleknas at spise.
Postindsamling: Som vanligt er der også bonus point for at hjælpe med postindsamling.
Husk at tage nye løbere med, så de kan blive introduceret til vinterens sjoveste/hyggeligste træningsløb. Det giver jo også ekstra point til den gennemgående pointkonkurrence, som du kan læse mere om her: Byløb 2013-2014
Hilsen
Jesper & Runa