Logo Bøgeskov

Klub / Aktiviteter















Kirsten Juda vinder det grønlandske mesterskab.

For nogle dage siden blev der løbet om det uofficielle grønlandske mesterskab i Ilulissat.

Her deltog Kirsten Juda i klassen D50-59, som hun vandt suverænt.

De grønlandske mesterskaber blev afviklet i forbindelse med "Arctic Midnight Orienteering", der er et ekstremløb i meget svært terræn over 20 km med start kl. 24:00.
Kirsten benyttede lejligheden til at deltage i Arctic Midnight Orienteering i forbindelse med sin ferie i Grønland.

Herunder et kort referat fra løbets hjemmeside:

"Over tre dage i slutningen af juni blev orienteringsløbsstævnet Arctic Midnight Orienteering afholdt i fjeldene omkring Ilulissat.

Onsdag gik startskuddet til det første løb i stævnet, nemlig introduktionsløbet, der gav udenbys løbere en introduktion til landskabet og fjeldet. Et pointløb, hvor det handlede om at samle så mange poster som muligt på en fastsat tid.

       
 
Kirsten Juda

Torsdag afholdtes stævnets uofficielle grønlandsmesterskaber i orienteringsløb. Her blev kåret mestre indenfor begge køn og i en række forskellige aldersklasser.

Hos kvinderne vandt Anja Kristensen GM for 13-16 årige, Thora Siegstad for de 21-34 årige, Karen Fenja Siegstad hos de 35-49 årige og Kirsten Juda hos de 50-59 årige. Hos mændene stillede kun Ulrik Davidsen op hos de 17-20 årige og vandt dermed denne kategori. Frederik Petersen vandt hos de 21-34 årige, Ukati Villadsen hos de 35-49 årige og Jan Danielsson hos de 50-59 årige.

I midnatssolens skær

Fredag, den 2. juli, afholdtes selve hovedløbet, det som har givet stævnet navn, nemlig et natløb i midnatssolens skær."


okroskilde@okr.dk      Bjældevej 20, 4000 Roskilde      webteam@okr.dk     12. juli 2010