Logo KLitløb

Klub / Aktiviteter















Klubtur til JWOC/Publikumsløb 3.-11. juli 2010.

Ta' med til publikumsløb i Nordjylland til sommer. I forbindelse med afviklingen af Junior-VM i orienteringsløb med Ålborg som geografisk centrum for begivenhederne, arrangerer OKR en tur for alle medlemmer!

Da der ikke er nogen gennemgående konkurrence alle løbsdagene, men alene løbes og afsluttes hver dag, er turen især velegnet for familier med børn, for nybegyndere og for medlemmer, som ikke er interesseret i at løbe hver dag. Men alle klubbens O-løbere er naturligvis velkomne! Se udførligt løbsprogram på www.jwoc2010.dk.

Ane Veierskov har skaffet klubben en hytte, Hanbohus (www.hanbohus.dk), i Tranum Klit (Nordenfjords!) med plads til maksimalt 45 overnattende (ca halvdelen i sovesal).

Med denne hytte som udgangspunkt tilbyder klubben en hyggelig sommertur på følgende præmisser:

Pris:

Overnatning fra lørdag den 3. juli - søndag den 11. juli (8 nætter): kr. 325,- pr. næse uanset alder! I prisen indgår hytteleje, afregning for forbrug af vand og el samt slutrengøring.

Morgenmad/frokost:

Hver morgen serveres morgenmad, og der bliver mulighed for at smøre madpakker: Kostpris - afregnes pr. næse uanset alder - der opkræves et acontobeløb på kr. 275,- pr. deltager uanset alder. Der arrangeres arbejdshold blandt de overnattende, som skiftevis får ansvar for servering og oprydning hver dag.

Aftensmad:

Det er muligt at lave fælles aftensmad i hyttens store køkken, men det er frivilligt, om man vil spise med. Dette for at give alle deltagere så megen fleksibilitet som muligt. Aftensmad afregnes til kostpris i et regnskab adskilt fra det øvrige og baseres naturligvis på arbejdshold, som aftales fra aften til aften.

Vil du med?

Hvis du vil med så:

  1. Log dig ind på www.o-service.dk og tilmeld dig konkurrencen dag for dag.
         OBS: senest den 1. juni!
  2. I forbindelse med tilmeldingen noterer du under rubrikken ”Besked til egen klub” ”Klubtur.” så er
         du tilmeldt klubturen, MEN derudover skal du sende mig en mail med besked om, at du/i
          deltager i klubturen skriv til: henrikboesen@hotmail.com.
  3. Indbetal senest tirsdag den 1. juni 2010 kr. 600,- pr. deltager til kassereren. Der afregnes
          endeligt for overnatning og morgenmad/frokost via klubkontoen jf. udarbejdet regnskab.
  4. Afregning for deltagelse i publikumsløbene afregnes som ved alm. løbstilmelding via O-service.

Spørgsmål?

Skriv til henrikboesen@hotmail.com - også hvis du skal have hjælp til tilmelding til konkurrence etc.

Venligst
Henrik Boesen

PS: For god ordens skyld: Aktive medlemmer af OKR har førsteret til overnatningspladserne!


okroskilde@okr.dk    Bjældevej 20, 4000 Roskilde        webteam@okr.dk    20. april 2010