Hvalsø OK indbød til MTB-O løb i pinsen i Avnstrup / Valborup skovene. Egentlig havde Hvalsø tilbudt at arrangere et MTB-O træningsløb, men det endte med at blive et WRE (world ranking event) og del af den danske Friluftsland cup ! Det betød imidlertid ikke noget for stemningen ved løbet, den var ganske afslappet og vi oplevede, at alle kom for at få en god tur i skoven. Da det var WRE løb var der rent faktisk også kørere med fra fremmede himmelstrøg, helt fra Australien (se billeder), men mon ikke hun var har i forvejen.
Leni og jeg havde for længe siden besluttet os for at prøve at køre MTB-O, men den hårde vinter med is og sne i skovene og forsinkede levering af vores kortholdere gjorde, at vi ikke kom afsted til de MTB-O løb, der blev afholdt i vinters. Løbet den 22 maj var derfor første lejlighed for os at prøve dette.
Da vi havde ikke prøvet det før, studerede vi nøje instruktionen inden løbet og den bød på nogle overraskelser; den største var nok, at SI brikken skulle være forbundet til cyklen med snor / elastik. Umiddelbart kunne vi ikke forstå denne regel, men undervejs i løbet blev det klart for os. Når du tramper afsted på en "ringe sti" (det er betegnelsen for en sti, hvor du knapt kan køre), så er det meget fristende bare at smide cyklen og så lige løbe hen til posten og stemple den - men det forhindrer elastikken.
Dagen oprandt og vi samlede alt vores udstyr og fik monteret cyklere på bilen, ja det er lettere bare at smide et par sko i bagagerummet og drog af sted til den velkendte bakke ved Avnstrup centeret. Jeg forudså allerede her, at jeg nok kom til at trække i mål; det holdt også stik, sjældent har jeg været så træt.
Starten lå placeret tæt på mål og da jeg skulle starte som en af de allersidste havde jeg god tid til at lure diverse knep af. Blandt andet fandt jeg ud af, at de fleste kørte uden kompas, så der havde min beslutning om ikke at montere et kompas på min kortholder nok ikke var helt skæv - jeg fik heldigvis heller ikke brug for kompasset undervejs.
Leni startede som en allerførste og havde derfor ikke nogen spor at køre efter til at begynde med - de kom senere :-) . Jeg startede som sagt meget sent og havde derfor en smule fordel nogle steder ved at kunne se, at græsset var kørt ned på de små stier, men det betød nok ikke så meget.
MTB-O er let orientering sammenlignet med almindelig fodorientering, det er orientering på veje og stier; det svære er at vurdere hvormeget det kan betale sig at køre uden om for at undgå en dårlig eller ringe køresti - for mit vedkommende kan det betale sig at køre meget udenom, da jeg nærmest går i stå på eksempelvis mountainbike sporet, der findes ved Avnstrup - jeg er mere til ræs på de store stier, så her er noget jeg skal øve.
Reglerne i MTB-O er forholdsvis enkle (uden jeg jeg vil påstå jeg kan dem alle) den vigtigste er nok, at du kun må cykle på de veje / stier / spor, der er markeret på kortet, dvs ikke noget med lige at bære cyklen gennem terrænet, selvom det godt nok kan være fristende og så, at cyklen skal helt med hen til posten (jvf elastikken).
Foruden Leni deltog også Kim Baunehøj, Claus Sihm og Kenneth Thomsen fra OK Roskilde.
En stor tak til Hvalsø OK for dette stævne, det er ikke sidste gang jeg kører MTB-O!
Anders
Billeder fra MTB-O løbet
Kort med baner fra MTB-O løbet: Anders og Leni
Kommentarer fra Leni:
Det var utroligt sjovt at deltage i - også selv om jeg brugte næsten 3 timer !
Vejret var perfekt, måske min debut ikke havde været lige sjov i regnvejr.
Nu er jeg ikke lige så meget til ræs som Anders derfor kan jeg få så meget tid til at gå. Jeg har bl.a stadigvæk noget at lære med hensyn til gear skift, så jeg fiflede noget med gearene op og ned, hvilket betyd kæden hoppede af v post 4. Indtil da tænkte jeg: ok MTB-O er noget med at være strækt cyklende og modig, men --- Post 6 var placeret mere inde på nogle ringe stier, hvor det netop var svært at afgøre, hvilke der var med på kortet og så skulle cyklen løftes over nogle gren og ups, så lå jeg der (blå mærke øv) Senere skulle jeg også stifte bekendtskab med “sporet”, det er virkelig en udfordring men også sjovt - jeg turde køre ned af noget af strækningen, men ikke alle vegne. Kompasset havde jeg med i lommen men brugte det kun 2 gange for at være sikker i et vej kryds.
I øvrigt med hensyn til udstyr, så stiller man altså ikke op med sin stribede “Nut case” hjelm !!
Dagen efter var jeg øm i hel kroppen, så man bruger langt flere muskler end ved en almindelig cykeltur. Prøv det - specielt i godt vejr.