Orienteering Online Cup 2010, Slovenien.

Jeg troede det ville blive meget varmt og meget svært - det blev kun svært til tider.

Vores ferieplaner blev således i år, at vi ikke kunne deltage i JWOC ved Ålborg men måtte finde andre stævner senere på sommeren, hvis vi skulle løbe og det ville vi jo gerne :-) - derfor kunne OO.Cup blive en mulighed. OO.Cup - Orienteering Online Cup afvikles i Slovenien over 5 etaper. Hvorfor det hedder Online Cup ved jeg ikke, men jeg kunne gætte på, at det hentyder til det web system man skal bruge, når man tilmelder sig; det kunne være udviklet i sin tid til dette stævne men bruges nu også af mange andre internationale løb. (Orienteering Online var tidligere en nyhedside med orienteringsnyheder fra hele verden. red.)

Lige siden Janne fortalte om hans og andre OK Roskilde løberes oplevelser ved OO.Cup og hvordan terrænet er præget af meget dybe lavninger har jeg haft lyst til at prøve dette terræn og stævne og i år blev det altså virkelighed. De meget dybe lavninger er dannet ved, at nedsivende regnvand gennem tiden har opløst og skyllet den megen kalk i undergrunden væk og jorden oven over derefter er sunket ned, når undergrunden forsvandt.

Eksempel på de dybe lavninger, der var også andre mindre lavninger af samme type, cirkel runde.

Optakten var hedebølge, derfor var forventningerne indstillet på, at det ville blive meget varmt, selvom vi skulle løbe oppe i bjergene - bilens termometer viste stadig 30 grader, da vi passerede det pas vi skulle løbe ved på 3., 4. og 5. etape så der var lagt op til nogle varme dage. Indbydelsen med kortudsnit tydede også på, at det skulle blive meget svært - områder fyldt med sten, klipper, små lavninger, slugter etc og vi derfor skulle opleve det samme som andre OK Roskilde løbere havde oplevet år tilbage; nemlig at bomme i adskillige minutter i en bagende sol.

Det skulle gå anderledes. Vi ankom til vores pensionat dagen før første etape og kunne hen på aftenen se, hvorledes det trak op til regn - og den kom. Næste morgen hvor vi skulle løbe 1 etape regnede det fra morgenstunden og termometeret viste under 20 grader, det var helt fint - når man bor på pensionat betyder regn knapt så meget.

Første etape - Vinca

Første etape var mellem distance og jeg skulle løbe 3.4 km med 18 poster - mindre end 200 m mellem hver post! Skoven var meget åben, med enkelte større bakker og en mængde af de meget dybe lavninger. Første post sad ved en sten i en sådan lavning, som jeg dog læste som en høj; jeg skulle lige vende mig til, at en lavning kunne have så mange kurver :-) ellers bød dagens etape ikke på de store overraskelser bortset fra, at stierne generelt var tegnet større på kortet end de var i skoven, hvilket snød mig en enkelt gang.

Leni var så uheldig, at hun glemte en enkel post, der stod ved en tvungen overgang, det var ren og skær forglemmelse, lidt trist start på et etape løb.

Anden etape - Ziferje

I instruktionen kunne vi læse, at området aldrig før havde været brugt til orientering, hvad det så end måtte betyde. Skoven lå imidlertid lige op til en lidt større by, men dette betød ikke, at det var en flad bynær skov med mange stier - der var stier og bakker som ved Silkeborg og igen mange dybe lavninger.

Vejret var igen blevet godt, dejlig sol og enkelte skyer og varmt som på en dejlig dansk sommerdag, dvs. ikke bagende varmt. Leni og jeg skulle igen start sent, som vi skulle på alle fire første etaper. Jeg startede som en af de allersidste, dagen før havde Leni startet som den allersidste på sin start.

Disciplinen var klassisk distance, hvilket for mig betød 4.7 km og 295 m stigning, det var nu ikke så hårdt - benene var endnu friske.
Koncentrationen var stadig i top og det betød at jeg ikke bommede noget særligt, undtagen ved en af de sidste poster, var der var et kortvarigt koncentrationssvigt og så var der dømt bom på nogle minutter.

Korttegnerne havde valgt kun akkurat at tegne hvad der var nødvendigt for at kunne afvikle dagens etape, dette betød blandt andet, at min start var lige i kortkanten og jeg nærmest havde et stræk, der gik uden for kortet - jeg valgte at tage et udenoms vejvalg for at sikre, at jeg ved en fejl ikke skulle komme uden for kortet. Senere talte jeg med en nordmand, der løb samme klasse - han havde bevidst valgt at løbe uden for kortet!

Tredje etape - Gojska planina

Nu skiftede terrænet karakter - vi skulle op i højderne, jeg skulle løbe på et plateau med åbne græsarealer og delvis skov mens Leni skulle løbe en mere traditionel skov længere ned af bjerget. Vi skulle derfor løbe i 2 forskellige skove og jeg skulle starte med at gå 2000 m ud til start med 200 m stigning og samme tur tilbage igen, da målposten ikke stod ved stævnepladsen men oppe på plateauet

Enkle stævnepladser, men alt hvad der skal være der er der.

Opmuntret af den relative succes ved de 2 første etaper og det, at jeg startede næsten samtidig med 2 PAN løbere, så skulle den have gas. Der var knapt 150 m til første post, men den var placeret i område med mange sten, slugter, lavninger, så den rigtige strategi havde selvfølgelig at tage den rigtig meget med ro og læse kortet omhyggeligt og checke kompasset men den strategi fulgte jeg ikke, så det kostede 10 minutter. Bedre blev det ikke til post 2, da jeg læste strækket frem til post 5, det passede meget godt i starten men jo ikke hele vejen og så var starten jo lagt til et godt løb.... Dagens etape var i øvrigt igen klassisk som for mig bød på 4.8 km og 315 stigning. Efter 85 min løb var jeg ved sidste posten, godt brugt, så er det jo dejligt, at de 2 km til stævnepladsen gik nedad bakke.

Fjerde etape - Mala planina

Delvis samme område som for 3. etape for mig, hvilket betød, at stævnepladsen lå 1.5 km fra parkering med 200 m stigning, en god opvarmning :-)

Stævnepladsen lå oppe på plateauet og belønningen for turen op var en fantastisk udsigt.

Udsigten fra stævnepladsen på 4. og 5. etape før solen fik skyerne væk.

Da vi kom op var der endnu skyer i dalen, se billedet men dette forsvandt i løbet af dagen efterhånden som solen fik mere magt.

Udsigten efter skyerne var væk.

Belært af gårsdagens katastrofer så skulle post 1 tages med ro (kun 150 m fra start), men igen startede mine ”plage ånder” fra PAN næsten samtidig med mig og så røg al erfaring og gode intentioner ud og jeg startede igen med at bomme post 1 mega meget, jeg undlod at løbe tilbage til start, der er grænser for meget man skal udstille sig selv, men jeg kunne bare ikke læse de forba… lavninger. Senere på banen løb jeg ind i andre bom og måtte således lide den tort, at Leni slog mig på et stræk med 1 minut, dejligt for Leni, men min selvtillid fik yderligere et knæk da vi sammen gennemgik vores løb og baner.

Femte etape - Mala planina

Samme stævneplads som på fjerde etape og samme løbsområde som på 3 etape. Nu skulle jeg starte sikkert og denne gang lykkedes det, så de første 5 poster var der ingen problemer med, sikre vejvalg og tæt kortkontakt - første bom skete ved post 6, da det var meget svært at læse detaljerne lige omkring posten, men ikke noget meget stort bom. Ingen problemer ved post 7 og en enkel parallel fejl ved post 8, som jeg hurtigt opdagede. Katastrofen ventede ved post 9; her var kortet igen meget svært at læse og terrænet ekstrem detaljeret, så det kostede rigtig meget tid og selvtillid og det gode humør fik et nøk nedad. Resten af banen gik uden det store problemer og det var herligt at kunne stemple i mål efter den længste tur på 5.3 km og 290 m stigning. Efter denne etape købte jeg en lup til at montere på mit kompas.

Stævnepladsen på Mala planina var ekstrem smukt beliggende med en fantastisk udsigt, se billederne og fungerede også som sæter for køer, som derfor også deltog i ”stævnet” - speakeren forsøgte sig med et interview med en ko!

Køer på stævnepladsen.

Det lugter anderledes.

OO.Cup er et rigtig godt stævne, der har været afviklet gennem 10 år. Det er en lille håndfuld entusiaster fra Slovenien, Østrig, Tjekkiet og Rumænien i samarbejde med en lokal klub, der laver stævnet. Stævnet er enkelt men der er det der skal være; gode terræner og baner, enkle starter og mål og en resultatformidling som ved VTR turneringen men dog også speakning som giver stemning på stævnepladsen. Arrangørerne havde også henvisninger til forskellige indkvarteringsmuligheder, Leni og jeg havde valgt et af disse og boede således på et pensionat rimeligt placeret i forhold til etaperne for kun 31 € per person for værelse med morgenmad og 3 retters aftensmad. Oprindelig havde vi ikke bestilt aftensmad, da vi gerne ville være frit stillet, men byen vi boede i var bare for lille, der var godt nok 4 barer, men her kunne man bare ikke spise, så vi fik hurtigt opgraderet vores indkvartering til at indeholde aftensmad også. Vi boede sammen med løbere fra Norge, Sverige og Italien og fik mange gode snakke med vores norske og svenske deltagere.

Mine kort og track kan ses i kortmappen - desværre gik Leni's track tabt, da de skulle indlæses fra hendes nye GPS ur, surt, surt.

Anders

Se mere om Orienteering Online Cup