Solen skinnede igen til DM Sprint.

Som sidste år foregik DM Sprint på en tidligere borg. Dog var det i år Nyborg Vold, der var hovedattraktionen på banerne. Store skrå åbne bakker med voldgrave imellem var hvad der ventede ifølge indbydelsen. Jeg ankom til Nyborg med tog, og allerede dér stod solen højt på en skyfri himmel – igen. Dette var mit fjerde DM Sprint, og vejret har været det samme alle år. Så fornemmelsen af, at det bare skulle foregå ligesom de andre år, sad sikkert i tankerne, da jeg varmede op i karantæne-området. Action I startboksen fik man for første gang et indblik i, hvad der var i vente: Sammen med Tobias Frich studerede jeg kortet med de stejle voldgrave, og vi så, at vi desværre ikke ville komme særligt meget ind i byen.

Andreas ved DM sprint

Starten gik hurtigt forbi Nyborg Sygehus. Tobias og jeg fulgtes nærmest ad, selvom vi ikke løb samme klasse. Efter post 3, som nærmest lå inde i en beboelses baghave, skiltes vi og fortsatte med høj fart mod voldene. Første smagsprøve var et langstræk på tværs af det hele og lige ind i byen. Her mødte jeg en post med en alvorlig fejlagtig postdefinition, efter min mening. I mål erfarede jeg, at hele tre postdefinitioner var forkerte med to, der kunne have haft betydning. Heldigvis lyste kontrolnummeret op på den pågældende post, så det var ”næsten” ikke til at tage fejl af.

Løbere i høj fart!

Rundt omkring i byen var placeret skilte, der advarede ”de almindelige folk” om, at folk med en speciel lidenskab kom buldrende forbi på de brostensbelagte gader. Jeg mødte dog ingen, da politihjemmeværnet havde spærret det meste af løbsområdet af for næsten alle. Endelig gik det løs på voldene. Op og ned gik det, hvis man ikke brugte tunnelerne, som jeg gjorde, men som samtidig rykkede mig et hak længere ned på resultatlisten. Det var sikkert en smuk scene at gå rundt i, men når man løbet rundt med 5min/km, oplever man ikke rigtig, hvad der er omkring én.

Sprints elementer

¾ inde på banen passerede alle baner publikum på nært hold. Sprint blev skabt for at lave noget publikumsvenligt o-løb, og det blev det så sandelig også til denne gang. 3 poster nær ved mål skabte problemer for en del løbere, men det er det charmerende ved sprint. Jeg kom sikkert forbi publikumsposten, men lige efter var placeret to poster med 5-7 meters afstand. Dette er åbenbart blevet en del af sprint de sidste år. Jeg synes dette skaber en unødvendig forvirring, for det kræver, at kortet er meget præcist, at løberen tjekker sit kontrolnummer (som man altid bør!), og at banelæggeren laver rigtige postdefinitioner.

Kortet er sjældent forkert. De fleste løbere, der findes dog undtagelser selv i H21E, tjekker postdefinitionen. Desværre oplever man sommetider, at banelæggeren laver små fejl på postdefinitionen, som denne gang. For mig er sprint korte stræk med finorientering og fælder og længere stræk med forskellige vejvalg. Jeg læste engang i mine ”tidlige” år, at det ikke handlede om posternes placering i sprint, men i stedet vejvalget mellem dem. Dette er tilsyneladende ikke tilfældet mere.

Flot afslutning

Efter publikumstrækket fik jeg lige en runde mere på voldanlægget, bl.a. med en rutsjetur nedad en skrænt. Endelig fløj jeg ind forbi publikum igen og ramte målposten. ”..og Andreas Boesen går ind i anden bedste tid”. Yes, det er glæden, når man synes, man har haft et fornuftigt løb. Og det var samtidig et mål, at komme ud af bronze-vanen og avancere opad til mindst en andenplads. Indtil post 10 var jeg etter, men i sprint kan alt ske. Og det gjorde det, og det er igen charmen. Selvfølgelig hjalp det også gevaldigt, at solen stadig stod højt på himlen.

Andreas