Tirsdag d. 13/4 er der træning i Hyrdehøj.
Vi mødes i klubhuset omklædte kl.18.00 derfra løber vi i samlet griseflok op til starten.
Vi skal ud og løbe sprint, da der snart er DM-sprint.
Der er tre baner: En let, mellemsvær og lang svær. Den lange svære er 3,7km, den kan kortes af. Men da det er i Hyrdehøj (som ikke er verdens sværest) bør størstedelen af OK Roskildes medlemmer kunne klare den.
Posterne sidder tæt som de så oftest gør til en sprint, så det er med at være vaks ved havelågen (som man siger). For at gøre det en anelse mere stresset, starter jeg jer med 45 sek. startinterval. Efter min rangliste (som bliver lavet på startstedet) den hurtigste først, næst hurtigste osv..
Kortet er i målestok 1:6666 (3cm=200m) så det går lidt stærkere end vi plejer.
Kom frisk
Kim