Logo Efterår

Klub / Aktiviteter

















Aldersrelateret Trænings Koncept.

Torsdag den 1. nov havde 13 af klubbens medlemmer, unge og ældre af begge køn, taget imod tilbuddet om at høre mere om DOF´s projekt Aldersrelateret Trænings Koncept (ATK).

Henrik Jørgensen fra DOF, ATK-projektet, kom og fortalte i godt 3 timer. Han er lærer på HNIE (Himmelbjergegnens Natur- og Idrætsefterskole), efterskolen, hvor mange af vores unge løbere tager på efterskole. K.K. Terkildsen, der også skule have været med, måtte melde afbud.

Henrik startede med at sige, at et bedre navn egentlig er ”Dygtighedsrelateret Trænings Koncept” eller lign, da konceptet jo også, i lidt modificeret form, kan bruges på voksne løbere.

Det 3 årige projekt startede, efter DOF i 2008 fik over 1 mill kr af Team Danmark og selv lagde et pænt beløb til.

I projektet, der varede 3 år og sluttede med udgangen af 2011, deltog 10 klubber, heraf 1 overbygningsklub, bestående af 2 klubber. Fra de store, Tisvilde, Hillerød og Silkeborg til den lille klub, Sorø.

Alle klubber var meget glade for at have deltaget, og alle ønskede at arbejde videre med projektet.

De anbefalede tillige, at DOF brugte resten af pengene til at få endnu flere klubber til at prøve konceptet. Dette accepterede Team Danmark, og DOF indbød derfor i forsommeren 2012 alle klubber til at deltage i ”ATK-light” projektet.

Team Danmark havde i forvejen fået udgivet en generel bog om træningsmetoden. I forbindelse med projektet forpligtede DOF sig til at skrive en o-løbs-specifik bog.

UU tog imod tilbuddet og dette orienterende / indledende foredrag blev aftalt. Da det skulle foregå en torsdag, blev vi enige med torsdagstrænerne om, at starte foredraget under spisningen efter træningen.

Projektet lyder meget spændende, vi fik en masse gode ideer, som vi vil tage op i UU, og tale med TRU om, mhp at forbedre vores tekniktræning.

John Tripax, UU


okroskilde@okr.dk     Bjældevej 20, 4000 Roskilde       webteam@okr.dk     2. november 2012