I forbindelse med Søren Nielsens fantastiske foredrag om Havhingsten i tirsdags fik vi foræret en hidtil uset sammenhæng mellem farverne i vores nye klubtøj, vikinger, historie og Roskilde.
Det skal naturligvis dokumenteres med et gruppefoto!
Alle der har mulighed for det bedes derfor møde op:
På tirsdag d. 27. marts kl 17:45 på Museumsøen ved Roskilde Havn hvor Havhingsten netop nu ligger nymalet og venter på at blive søsat.
Billederne kan bruges til avisen, hjemmesiden, sponsorer og profilering i det hele taget.
Du skal naturligvis iføre dig det nye klubtøj - og eventuelt medbringe ekstra dele så de mindre velklædte i det mindste kan iføres en Buff.
Er du således ikke blandt de heldige der købte klubtøj i første omgang bedes du komme alligevel, så deles vi om stumperne - sort er i den forbindelse pænt som supplement (papegøjedragter nok nærmest banlyst...).
Husk at der efterfølgende er sprinttræning, fællesspisning og O-Butikken!
Michael Leth Jess