Logo Efterår

Klub / Aktiviteter

















Lang vej hjem til Jættemilen.

I år fandt langdistance-løbet Jættemilen sted i relativt lunt, men gråt novembervejr i Danstrup, Krogenberg og Nyrup Hegn ved Helsingør. Jættemilen arrangeres hvert år af OK73 og er kendetegnet ved meget lange distancer med rigtigt mange poster f.eks. er der 20 km med 55 poster til H21 og 13 km og 36 poster til D35. Når ca. 650 løbere skal af sted i fem fællesstarter i løbet af 40 minutter, så er seks toiletter i underkanten og kan give en stressende start på en ellers god oplevelse.

OKR deltog i år med 20 løbere. Bedste placering gik til Anne-Mette Jansen, som løb sig til en anden plads i D35. Rasmus Krogh Madsen rykkede igen en aldersklasse op og tog en flot 5.plads i H14, kun 2 minutter efter vinderen. Amalie Tripax løb ind på 6.plads på sin 14 km lange bane i D20.

Andre flotte Top-10 placeringer:

H 55 Jan Frederiksen nr. 8
H 21 Andreas Hougaard Boesen nr. 10
H 60 John Tripax nr. 10

Jytte Hougaard

 
Anne-Mette med Jættemilsplatten
.

okroskilde@okr.dk     Bjældevej 20, 4000 Roskilde       webteam@okr.dk     12. november 2012