Hvem kan lade være med at køre 450 miles til orienteringsløb når der i instruktionen står:
"The Delaware Water Gap is home to black bears. These bears are smaller than brown bears seen in the West, and they are generally peaceful, but they are still wild animals and are capable of inflicting serious injury. Please do not approach bears. If bears are seen on courses, please inform event staff."?
Vi kunne ikke og det blev en succes!.
En gang i det tidlige forår bestemte familien at vi for alvor skulle på eventyr i efterårsferien for blandt andet at fejre de nu tilsammen 100 årige forældre og fordi sommerferien mest ville bestå af praktisk arbejde i Sverige, nåh ja og så O-ringen. Et slagtilbud fra SAS betød at destinationen blev en lang uge i Washington DC. I løbet af sommeren stødte vi så på en lille notits på orienterare.nu (ses også i den internationale kalender (red.)) om at der var nordamerikanske mesterskaber - North American Orienteering Championships - den sidste weekend i uge 42. Det måtte vi prøve at kombinere så vi kunne deltage i mellemdistancen fredagen inden vi skulle hjem. Således gik turen torsdag nord ud af Washington efter spændende dage med museer og storbycharme. Halvdelen af familien blev sat af i pendlerafstand til New York og den anden halvdel svingede den lejede Chevrolet vest på mod Delaware River, der udgør grænsen mellem New Jersey og Pennsylvania. Landskabet skiftede hurtigt karakter og blev præget af skov, floder, søer, træhuse og lave åslignede bjerge, netop i denne uge i de smukkeste gule og røde postkortfarver. Stævnecenteret var henlagt til Pocono Environmental Education Centre, nærmest en slags friluftsgård, oppe i bjergene. Herfra og fra en nærliggende campingplads var der bus ud til etaperne. 10 minutter i klassisk amerikansk skolebus. Stævnepladsen blev så til gengæld lidt præget af at det ikke var meningen man skulle opholde sig der, men i stedet benytte bussen frem og tilbage umiddelbart før og efter løbet. Terrænnet var kuperet med meget få lineære detaljer. Skoven var overvejende selvgroet løvskov uden mange spor af skovdrift - letløbet, men med muligheder for at blive rigtig væk, hvis man ikke var med på kortet. Klubturen til Blekinge var fin fortræning. Efter en uge med sol var det desværre heldagsregn - vekslende mellem silende og skybrud, men da temperaturen var omkring 15 grader, var det egentlig fint løbevejr. Rasmus løb sig til en flot 3 plads i H14 under 3 minutter efter vinderen Philipe Turcano fra Canada. Ialt var omkring 700 løbere tilmeldt, heraf omkring 500 amerikanere, 125 canadiere, 20 schweitzere og 15 svenskere - og så altså 5 danskere. Foruden OK Roskilde var Søllerød OK nemlig repræsenteret med familien Illum. Martin Illum gjorde rent bord i H16 og vandt denne klasse suverænt - og har formentlig fortsat de gode takter både lørdag og søndag til lang og sprint. NAOC virkede meget velorganiseret og som et virkeligt samlingspunkt, men det er tydeligt at orienteringssporten i Nordamarika har stærke rødder i Norden særligt Sverige. Alle vi talte med havde været til O-ringen, JWOC i Danmark eller havde kontakter i svenske klubber. Vi havde iøvrigt fornøjelsen af at give et lift til Miroslav Kovar fra Sparta Praha, som var den løber, der var det rigtige svar i Jannes quiz på bloggen i maj. Næste gang der er NAOC er om to år hvor det finders sted i Ottawa, Canada. To år senere er det så igen i USA, men formentlig på vestkysten. Læs mere på www.naoc2012.org. |
Den eneste bjørn vi mødte var denne på stævnecenteret Transport mellem parkering og stævneplads Delaware River ved parkeringen på Dingmans Campground |
Rasmus på podiet. En flot 3. plads - desværre er det kun canadiere og amerikanere, der kan vinde medaljerne, så bronzen gik istedet til nr. 4. Også ærgerligt at en del af vinderne ikke var nået frem til stævnecenteret før prisoverrækkelsen.
Her ses H14 kortet. H50 kortet se i O-kort mappen.
Michael