Logo sm_stafet

Klub / Aktiviteter
















OK Roskilde toer i 2. division.

70 løbere fra OK Roskilde havde søndag begivet sig til Danstrup Hegn. Resultatet blev to sikre sejre over hhv Farum OK og Ballerup OK. Derimod tabte vi til Allerød OK for tredje gang i træk.

Banerne og skoven drillede mange af OK Roskilde-løberne; men der blev også leveret mange flotte præstationer på de 17 baner. Hele otte baner havde en OK Roskilde-løber som vinder.

Det var Kent Pihl (H3), Aksel Andersen (H4), Ole Svendsen (H5), Søren Holm Mikkelsen (H7), Anders Krogh Madsen (H8), Inge Jørgensen (D4), Mette Fangel Juda (D7) og Karoline Fonager Ulsøe Johansen (D8).

Der var tre andenpladser ved: Andreas Boesen (H1) – kun 18 sekunder til nr 1, Janne Brunstedt (H4) og Ane Veierskov (D4).
Tillige var der tredjepladser ved Claus Rasmussen (H2) – mindre end et minut fra sejren, Finn Olsen (H5), Runa Ulsøe (D2) og Dagny Rasmussen (D5).

Dagens løber blev Dagny Rasmussen, da hun satte rekord som den ældste kvindelige orienteringsløber, der har startet for OK Roskilde gennem tiderne. Dagny har været aktiv i klubben siden begyndelsen af 1970’erne.

Resultaterne af 1. runde blev:
OK Roskilde – Allerød OK : 109,5 – 125,5
OK Roskilde – Ballerup OK : 128 – 109
OK Roskilde – Farum OK : 125 – 101

DSR og Amager OK stod for et fint stævne, der dog blev noget mere langtrukkent end nødvendigt. Næste runde løbes den 18. august i Klosteris Hegn.

Morten Jensen

 
10-gangs jubilarer: Tonje Pihl og Andreas Boesen
 

50-gangs jubilar: Hanne Pedersen
 

Resultater og stillinger kan findes på divisionsmatchens hjemmeside

En nærmere analyse vil komme på vores blog om nogle dage.


Debutanterne for OKR ved divisionsmatchen. Jan Lindemann, Ole Bøggild og Kirsten Lindemann


25-gangs jubilarer: Amalie Tripax, John Tripax og Maud Søderholm


Dagens løber: Dagny Rasmussen


OK Roskildes medaljetagere ved forårets DM'er


okroskilde@okr.dk      Bjældevej 20, 4000 Roskilde      webteam@okr.dk     27. maj 2013