Logo Natløb

Klub / Aktiviteter
















Guld, sølv og bronze ved DM nat.

Viborg OK arrangere lørdag aften året danske mesterskaber i natorientering i en i orienterings sammenhæng "jomfruelig" skov - Guldborgland, der er nabo til Dollerup Bakker.
Trods naboskabet var skoven næsten helt flad og af terrænbeskrivelsen i instruktionen / indbydelsen lød det da også som en gang jysk plantage fræs - flad nåleskov med mange stier og veje. Et enkelt indslag midt i skoven med et diffust område uden stier - det sidste område skulle visse sig at være en uhyggelig oplevelse.

Som overskriften lyder, så klarede OK Roskilde sig godt ved dette danske mesterskab.

Inge var som vanlig på podiet og fik denne gang hængt den mest ælde medalje om halsen, en guldmedalje hele 22.32 minutter foran nr 2!

John Tripax, der måtte melde afbud til påskeløbet ugen forinden pga dårlig ryg, havde på mirakuløs vis fikset sin ryg og kunne træde op på podiet og modtage en sølvmedalje, 3.30 efter vinderen.

Det blev til en flot tredie plads til Jonas Fonager Ulsøe Johansen med 7 minutter op til guldet.

 
Inge Jørgensen øverst på podiet

Stort tillykke til alle 3 og speciel til Jonas, så det ikke altid er søster Karoline, der løber med præmierne :-)

Af øvrige podiepladser kan næves:

"Det uhyggelige" diffuse område midt i skoven ser således ud (med H50 posterne):

Måske til at gå til i dagslys, men i mørke var det rigtig svært og der var mange lamper der vandrede rundt. Det blev ekstra svært ved, at der lå mange væltede træer i området, så tæthederne var ikke så markante at se (om natten ?). Faktum er, at for mit vedkommende blev en 4. plads ved post 5 vekslet til 21. plads ved post 10 - et rigtig ringe bytte, som dog blev forbedret en anelse på den restrende del af løbet. Det kan tilføjes, at Michael Leth Jess' oplevelser i samme område kostede ham 33 minutter.
Se track i O-kort mappen.

 
"Det uhyggelige" diffuse område midt i skoven

Viborg OK havde lavet et fint arrangement med en fin intim stævneplads med et meget stort telt på pladsen som fungerede som stævnecenter med forplejning, resultater, målgang på samme plads, parkering op til og start i en passende afstand, så man kunne nå at varme op. At aftenen så igen var en klar men kold aften var så også et plus, hellere kulde end regn :-)


John Tipax med sølvmedaljen i H65

På stævnets fine hjemmeside kan du hente alle resultater samt baner for alle klasser - rigtig fin service ! Find det hele her: DM Nat

Anders Laage Kragh


okroskilde@okr.dk      Bjældevej 20, 4000 Roskilde      webteam@okr.dk     7. april 2013