Østkredsen afholder hvert år en gennemgående konkurrence for ungdomsløbere over en række Kredsløb. I 2013 var der 7 løb, hvoraf de 5 bedste talte i den samlede konkurrence. I søndags blev den sidste afdeling løbet i Ravnsholt skov, der til lejligheden var klædt i de smukkeste efterårsfarver. Men allerede inden sidste løb havde Karoline Fonager Ulsøe Johansen sikret sig den samlede sejr i klassen D-12. Med 3 førstepladser og 3 andenpladser har Karoline været suveræn i hele sæsonnen. Det er i øvrigt 3. år i træk, at Karoline vinder Ungdomspokalen. Sidste år måtte hun dog dele den med Siri Simonsen fra FIF Hillerød. Pointstillingen i årets pokalløb kommer her på Østkredsens hjemmeside. Næste år bliver der en ny serie pokalløb, hvor der kan kæmpes om pokaler. Janne |
Karoline med Østkredsens Ungdomspokal |