Logo julebanner

Klub / Aktiviteter
















Hanne og Ib æresmedlemmer i OKR

Skal der mad på bordet, kan klubbens medlemmer altid regne med enten Hanne Petersen eller Ib Mortensen.
Det gælder, hvadenten maden skal laves og serveres til klubbens fællesspisninger om tirsdagen, eller om der skal provianteres til en klubtur eller til et stævne. Hanne behøver end ikke selv være med på turen - hun er god for en provianteringsliste alligevel - og Ib sørger for, som var det en restaurant - at klubledere fra hele Østkredsen går mætte til møderne i OKRs klubhus, som altid lægger rum tiil disse ledermøder tre gange om året.
Og for begges vedkommende en hel masse mere, som alt sammen har til følge, at OKRs medlemmer aldrig går sultne til eller fra, når det er nødvendigt at være mæt.
For dette arbejde modtog begge på generalforsamlingen den hæder under stort bifald at blive udnævnt til æresmedlemmer af OK Roskilde.
Hanne var til stede og kunne modtage hæderen af formand Michael Leth Jess, Ib Mortensen kunne ikke deltage i generalforsamlingen og måtte opsøges på sin bopæl efter generalforsamlingen.

            



okroskilde@okr.dk     Bjældevej 20, 4000 Roskilde         webteam@okr.dk     5. februar 2013