Logo sommer_boeg

Klub / Aktiviteter

















Inge og Ole til tops i Slovenien

Inge Jørgensen og Ole Svendsen kom som de eneste løbere fra OK Roskilde på præmieskamlen ved OOCup i sommerhede Slovenien 26.-30 juli.

5 dages strabadser resulterede i en flot 1.-plads til Inge Jørgensen i ældste dameklasse og en ligeledes flot 2.-plads til Ole Svendsen i ældste herreklasse.

Inge var hurtigst de fire første dage og udbyggede et så solidt forspring, at sidstedagens 2.-plads ikke betød noget i den samlede stilling.

Ole Svendsen lå fast nr. 2 på alle fem etaper.

Omkring 30 løbere fra OKR deltog i det fem dage lange stævne, som blev præget af kraftig varme, meget detaljerede kort og for mange løberes vedkommende mange hundrede højdemetre i stenet, klippefyldt terræn. Tre ud af fem løbedage var stævnepladsen beliggende ved et skisportscenter - det giver en ide om terrænet.

Flere af de øvrige OKR-løbere opnåede fine top 5- og -10-placeringer:

Alle resultater kan findes på Orienteering Online

Som det fremgår af billederne, var det særdeles velkomment at være indkvarteret på et vandrerhjem med nem adgang til en krystalklar og svalende bjergsø - med mange synlige fisk i. Og på sidstedagen havde herreløberne start så langt oppe ad skibakken, at skiliften blev åbnet, så deltagerne kunne spare på kræfterne på vej til start.

Henrik Boesen




okroskilde@okr.dk     Bjældevej 20, 4000 Roskilde         webteam@okr.dk     4. august 2013