Logo Natløb

Klub / Aktiviteter
















Fem medaljer til OKR-løbere ved SM-Nat.

Guld til Karoline Fonager Ulsøe, Inge Jørgensen og Janne Brunstedt ved SM-Nat.
Sølv til Rasmus Krogh Madsen og bronze til Jonas Fonager Ulsøe.

De sjællandske mesterskaber i natorientering blev i år afviklet over kun et enkelt løb, modsat tidligere år hvor mesterskabet blev afgjort over to eller 3 løb.
Tisvilde Hegn OK stod for årets SM-Nat og havde valgt det meget bakkede terræn Frederiksværk skovene som løbsområde. Det kuperede område blev brugt optimalt, så de fleste baner havde rigtig mange højdemeter.
Herudover var der faldet 5-10 cm ny sne, så det blev et ganske hårdt løb.

Karoline Ulsøe vandt i klassen D-12 og sikrede sig dermed sin første SM-Nat guldmedalje.

Inge Jørgensen sikrede sig endnu en gulvmedalje ved at vinde klassen D65. Det er 3. år i træk, at Inge vinder SM-Nat, og i hendes samling af guldmedaljer er der nu 10 fra SM-Nat.

Janne Brunstedt vandt klassen H65, og fik dermed sin 3. SM-Nat guldmedalje.

I klassen H-14 var der et tæt opgør om placeringerne, og Rasmus Krogh Madsen fik en flot 2. plads og en sølvmedalje. Rasmus vandt DM-Nat forrige år, men dette er hans første SM-Nat medalje.

Jonas Ulsøe kæmpede sig til endnu en medalje i orienteringsløb med en 3. plads og en bronzemedalje i klassen H-12.


OK Roskildes medaljetagere til SM-Nat. Rasmus, Jonas og Karoline samt Inge og Janne (bagerst)

Rasmus Møller Jess havnede med en 4. plads lige uden for medaljerækken i klassen H-16.

I seniorklasserne uddeles der kun guldmedaljer til vinderne, mens nr. 2 og 3 må nøjes med æren. På de ærefulde pladser var der Anders Laage Kragh med en 3. plads i H50, og Ole Svendsen med en 2. plads i H70.

Janne

Se resultater mm mere på THOK's hjemmeside


okroskilde@okr.dk      Bjældevej 20, 4000 Roskilde      webteam@okr.dk     21. marts 2013