Logo Sommerbøg

Klub / Aktiviteter

















Syvende plads til Janne på WMOC sprinten.

I disse dage løbes der World Masters Orienteering Championships (WMOC) i Italien med stævnecenter i skisportsbyen Sestriere i den nordvestlige del af landet tæt på grænsen til Frankrig.

Søndag startedes der med sprintkvalifiation, der var henlagt til Pregelato med stævneplads umiddelbart neden for de olympiske skihopbakker.

Ole Svendsen, John Tripax og Janne Brunstedt startede godt ved at blive placeret som henholdsvis nr. 10, 6 og 3 i deres kvalifikations heat. Det rakte til pladser i A-finalerne. Jette Kreiberg blev nr. 61, hvilke ikke var nok til en plads A-finalen. Jette må derfor løbe B-finalen. Inge Jørgensen var så uheldig at komme til at springe en post over, så hun må også nøjes med B-finalen.

Sprint finalen blev løbet Sestriere i 2000 meters højde og med meget kuperede baner. Samtidigt var det meget varmt med en brændende sol, så løberne blev sat på en hård prøve.

Janne var tættest på en topplacering, idet han blev nr. 7 bare 42 sek efter vinderen i M65. En enkelt fejl med et bom på 1 min og 40 sek kostede dyrt. John havde et godt løb og blev nr. 12 i M65 1 min efter Janne.

Ole kunne ikke helt følge med de hurtige drenge i M70, hvor han blev nr. 31.

Jette blev nr. 25 i B-finalen i W35.
Inge fik ingen placering, da hun jo blev diskvalificeret i kvalifikations løbet, men hendes tid rakte til en klar sejr i B-finalen i W65.

Det blev i øvrigt til hele 3 medaljer til danske løbere. Se omtalen på DOFs hjemmeside.

   
Janne de sidste meter før mål
 

Tirsdag er der hviledag/træningsdag/sight seeing, mens der er kvalifikationsløb på den lange distance onsdag og torsdag. Finale løbes lørdag.

Se mere om WMOC

Janne


Det meste af holdet til WMOC i Italien


okroskilde@okr.dk      Bjældevej 20, 4000 Roskilde      webteam@okr.dk     6. august 2013