Logo sne_post

Klub / Aktiviteter
















Endnu en sejr til Karoline.

Lørdag havde FIF Hillerød indbudt til KUM-udtagelsesløbet "Youngdistance" i Gribskov Midt. Stævnepladsen lå badet i sol ved den gamle asfaltfabrik, så trods frost og masser af sne, virkede det ganske lunt på stævnepladsen. I skoven skulle der dog kæmpes for at komme frem gennem sneen.

Sne er åbenbart ingen hindring for Karoline Fonager Ulsøe, der i klassen D-12 løb hurtigst af alle og sikrede sig sin 3. sejr på en uge. Sidste lørdag vandt hun Danisch Spring og i onsdags SM-nat. Der er fart i den pige for tiden.

Der var også sejr til Amalie Tripax i den ældste ungdomsklasse D-18.

OK Roskildes andre ungdomsløbere gjorde det også ganske godt.
I klassen H-12 blev Anders Krogh Madsen nr. 7 og Jonas Fonager Ulsøe blev nr. 8.
Rasmus Krogh Madsen blev nr. 5 i kassen H-14, mens Rasmus Møller Jess blev nr. 4 i klassen H-16.

 
Karoline Fonager Johansen ved Danish Spring

Janne

Se alle resultater fra Youngdistance

Her kan KUM-stillingen følges.


okroskilde@okr.dk      Bjældevej 20, 4000 Roskilde      webteam@okr.dk     23. marts 2013