Nordisk AdventureRun Silkeborg 2025 - 35 km svær - 2-dages

I bjerglandet omkring Silkeborg har vi nu haft det hidtil barskeste orienteringsløb jeg endnu har været med til. Der var helt sikkert flere højdemeter end der plejer at være, vi måtte ringe for, at vandpassagen ikke lukkede før vi nåede frem og vi kom i mål 3 minutter før lukketid.

Vi har lidt mange ting om ørerne for tiden, så tilmelding skete et par dage før og pakning af rygsække nåede vi lige inden det var sidste udkald for at få startet bilen og nå frem. I sidste øjeblik fik vi da også kastet en pandelampe i tasken.

På stævnepladsen var det dejligt at møde Barske Henrik og (og ved måske en kommende barsk) Peter fra HG, dem havde vi også lidt sporadisk følgeskab sidst vi deltog. Ved starten vidste vi dog endnu ikke hvor glade vi blev for de 2 HG-løbere senere hen i løbet.

Henrik og Peter fra HG inden starten hvor de stadig er rene og tørre og fuld af energi

Løbet lørdag Vi startede i solskin og ved første post lå vi endnu ikke helt bagerst - sikke en god start. Ja det gik faktisk forrygende, selvom vi kom lidt skævt på post 2. Og allerede nu må jeg konstatere, at det er nemmere at huske løbet, hvis man efterfølgende har et kort at kigge på - nå men mere om det senere. Vandpassagen ved Sejs var dejlig forfriskende og som aftalt tog jeg begge sække, så Peter kunne svømme crawl, hvilket betød vi var samtidig ovre på den anden side. Det er noget med fedtfordelingen der gør, at nogen bedre kan holde benene oppe i vandoverfladen, mens andre ”svømmer” nærmest lodret gennem vandet. At svømme over Gudenåen er det fedeste ved turen - her er man fri for at slæbe rundt på sin egen vægt og kan bare svømme gennem vandet, mens man hviler fødderne. Inden længe fik vi øje på Henrik og Peter og det var ganske fornøjeligt og gjorde også, at vi kom lidt mere sikkert frem.

En bakken om lørdagen

Den første vandpassage over Gudenåren om lørdagen ved Sejs

I hængemosen (Ellemosen) lurede panikken under overfladen og jeg havde nogen ret mange uh og åh åh. Ved første grøft kunne den ene Peter lige bunde, mens den anden Peter vist stod på en gren, men i hvert var de gode gentlemen, der generøst transporterede vores rygsække tørt over på den anden side.

Det var også her Henrik reddede vores løb første gang, for lige da jeg tog rygsækken af fik jeg åbenbart ramt sportiden brikken, som røg af fingeren og havnede i det grumsede vand. Heldigvis så Henrik min brik i vandet, som var ved at synke til bunds, snuppede den hurtigt og spurgte lidt tilfældigt om det var noget jeg ville have med videre - pyha - Tak Henrik.

Videre i hængemosen og hen til den store grøft, som vi hørte, var 2 meter dyb og den var noget bredere end nogen overhovedet kunne hoppe over. Der var ikke andet at gøre end at få taskerne i den vandtætte pose, hoppe i og svømme over. Vandet var dejligt varmt - det var stillestående og ildelugtende mosevand.

En af bakkerne om lørdagen

Vel ovre grøften var vi tæt på dejlig bøgeskov med fast grund under fødderne igen. Jeg var forrest og havde kun fokus på den faste grund, så jeg opdagede slet ikke at Peter var røget i med det ene ben helt op til skridtet og ikke kunne komme op igen. Årsagen var jo, at når man falder i, ryger benet lodret i, derefter falder man og prøver derfor at trække benet skævt op. Både ben og sko kom dog op igen.

Videre ud og finde poster - men pludselig er Peters kort væk. Vi sender en venlig tanke til Kaj og tænker det må være nemesis, at vi også lige skal prøve at miste et kort.

Tiden går og vi er godt trætte i hovederne, hvilket også giver bagslag så der er en post vi ikke sådan lige kan finde og må frem og tilbage og prøve igen. Og lige pludselig har jeg også mistet mit kort. Ja - vi kan vist lige så godt selv melde os til årets dumme-pris.

Heldigvis har vi jo Henrik og Peter, som vi stadig har hyggeligt følgeskab af og vi får lov at hænge på til de sidste 2-3 poster.

Efter godt 26 km (hvor uret meddeler om stigning på 947 meter og nedstigning på 846 meter) og 5 timer, 51 min blev vi klappet i mål.

Campen Af med det våde tøj, på med det tørre, op med teltet, tænde for gassen og få kogt vand til aftensmaden. Vi fik lækker Kylling tikka masala. Ovre ved Henrik og Peters telt kæmpede Henrik lidt med at deres Chili con carne var lidt stærk. Kaffe og chokolade og så var det i seng. Denne gang havde vi et 2-personers telt, som faktisk kunne rumme os begge 2. Det blev regnvejr i løbet af natten, men teltet holdt heldigvis så tørt, at det ikke dryppede indenfor. Med lidt slag på teltet blev der regnet af indeni teltet, mens man lå nede i soveposen - fint trick. Peter havde blandet lidt morgenmad hjemmefra med havregryn, mandler, kokos, mælkepulver, rosiner og andet godt. Ned med en juice og så var vi klar til dagens udfordringer. Løbetøjet var blev skyllet godt igennem i løbet af natten, så det næsten var rent da vi skulle have det på. Til gengæld var det ikke tørt.

En lille bakke om søndagen

Søndagens løb

Starten gik 9:30. Efter 10 sekunders løb opdagede Peter, at han havde glemt at få briller på, så vi måtte lige stoppe op og finde dem nede i tasken. Så da vi var klar til at løbe, var der ikke mange tilbage at løbe med. Post 1 gik så fint, post 2 knap så godt, post 3 var noget ged. Allerede da vi kravlede op til post 3 efter vi var kravlet ned til stien for at finde ud af hvor vi var synes jeg det var vildt hårdt og en tanke strejfede mig ” kan jeg komme igennem dette løb” - nå men tanken blev erstattet af et ”jeg skal i hvert fald ikke give op.”

Nu gik det ellers derudaf - ja det var ikke meget løb, men i rask trav gik, kravlede, rutsjede, svømmede vi fra den ene post til den anden. På vej til post 7 mødte vi et hold der tog en noget anden retning end vi gjorde og vi snakkede om de mon løb forkert eller de havde valgt at springe post 7 over. Vi tror det var et bevidst valg at springe post 7 over, for på vej til post 8 ved tårnet på Himmelbjerget stod de i kø til at købe is. Vi kiggede på hinanden og var enige om at vi ikke ville bruge tid på is. Her på toppen af Himmelbjerget var der både udsigt og væskepost - og så begyndte det at regne. Vi så løbere der iførte sig regnslag, men sådan noget bruger vi ikke, så vi løb bare videre. Ved post 16 måtte vi erkende at vi ikke kunne nå vandpassagen inden officiel lukning kl. 13:15, så vi måtte lige ringe til nødnummeret og sige vi var på vej, så vandpassagen kunne holdes åben. Det var vi så ikke de eneste der havde gjort, det viste sig, at kun knap halvdelen af løberne nåede over til 13:15.

Søndagens højeste bakke - på toppen af Himmelbjerget

Vi nåede endelig den eftertragtede vandpassage ca. kl. 14:15 - tårerne pressede sig på. Jeg tror det var en blanding af lettelse over at vandpassagen ikke var lukket, at se mennesker igen og endelig komme til de få minutters afslapning der er på turen. Afslapningen går ud på at stå næsten stille, mens man skynder sig at få rygsækken i vådsækken, få en redningsvest på og så svømme over Gudenåen. Vi havde lige en post på øen ud for Svejbæk, og så kunne man svømme over til Svejbæk.

Ved vandpassagerne får vi altid overhalet et par hold, da vi ikke bruger tid på at tage tøj og sko af, men bare beholder det hele på. Det er jo sådant noget tyndt tøj, der hurtigt bliver tørt igen - og nogle gange er det jo alligevel regnvejr. På vej til post 25 ser vi pludselig Henrik og Peter fra HG - det giver energi - de er godt nok på vej til post 26, men vi tror på, at vi kan nå dem. Lidt før post 28 ser vi dem igen - og så skal der løbes for at nå dem for nu har vi virkelig brug for selskab for at holde os selv oppe. Tiden er knap for at komme i mål inden kl. 16 og vi har brug for både energi og nogen der er lidt hurtigere til at finde poster. Og det fik vi. Selvom vi var trætte (nok mest Henrik og jeg) tog vi os sammen. Fordelingen blev at Peter og Peter løb forrest og fandt vej, mens Henrik og jeg holdt fokus på at få flyttet fødderne og lige følge med på kortet, hvor vi var. 20 min tilbage og 4 poster - fuck - post 29 kunne blive udfordrende, men heldigvis viste HG Peter vej lige til posten. Benene blev tungere og tungere, men der skulle løbes. Jeg råbte nede bagfra til Peter, at jeg havde brug for en hånd, så han trak mig nærmest afsted til de sidste par poster. På et tidspunkt havde han mig i den ene hånd og Henrik i den anden, mens HG Peter viste vej foran. Det må have været et kønt syn.

Vi er samlet på vej i mål lørdag kl. 21:45

Eftersnak

Vi nåede i mål 3 minutter før lukketid. Vi havde alle poster og fik en samlet tid på 12 timer og 11 min. og 14 sekunder (7 sekunder langsommere end HG-holdet)

Løbeuret fik jeg om søndagen først startet på vej til post 4, men jeg vil skønne af vi har bevæget os i alt 55 km og vil ikke mene der har været færre højdemeter søndag end mandag, så måske 2 km stigning og 2 km nedstigning i alt.

Det er det hårdeste løb jeg endnu har været med til. Da vi løb i mål pressede tårerne sig på igen - af udmattelse og lettelse over at være kommet i mål.

Her onsdag aften kan jeg næsten gå normalt igen, men jeg er stadig træt i hele kroppen, en lille cykeltur til stationen eller trapperne op til 5. sal på arbejdet virker uoverkommerligt, men også bare det at gå eller bære sin mad på en tallerken føles hårdt.

Det går snart over - og jeg glæder mig til næste eventyr i skoven.

Barsk Hilsen
Anne-Mette
OK Roskilde og De Barske