|
|
Bronzemedalje til Teresa Søndergaard Pohl ved DM-lang. Årets mesterskab på langdistancen (DM-lang) blev afviklet i Grib skov Nord med samme stævneplads, som blev brugt til DM-stafet. Teresa Søndergaard Pohl leverede endnu en flot præstation og blev nr. 3 i klassen D-10. Det er Teresas 2. DM medalje i år, idet hun også fik en bronzemedalje til DM-mellem. Rasmus Krogh Madsen var med en 4. plads meget tæt på en medalje, bare 20 sek skilte Rasmus fra en medalje. I H-18 fik Rasmus Møller Jess en flot 6. plads. |
Teresa og Inge med DM-medaljerne ved DM-lang |
Fjerdeplads til D/H-43 ved DM-stafet.
Til årets DM-stafet stillede OK Roskilde med 2 hold i ungdomsklasserne.
Holdet i klassen i D/H Max-43 med Rasmus, Katrine og Anders Krogh Madsen fik en flot 4. plads i et stort felt med 20 startende hold. Holdet var bare 2 min. fra en medaljeplacering. Godt gået.
OK Roskildes andet ungdomshold med Adam Carlsen, Frida Weigelt Svendsen og Teresa Søndergaa Pohl blev nr 8 i klassen D/H-12.
Bronzemedaljer til Teresa Søndergaard Pohl og Anders Krogh Madsen ved DM mellem. Efterårets første DM, DM-mellem, blev afviklet i Mols Bjerge. Det åbne kuperede område blev sidst anvendt til påskeløbene i 2015, så mange havde bakkerne og de tætte enbært krat i frisk erindring. Teresa Søndergaard Pohl løb sig til en flot 3. plads og dermed en bronzemedalje i den yngste pigeklasse, D-10. Det er Teresas første DM-medalje, men sikker ikke den sidste; det bliver spændende at følge hende fremover. Anders Krogh Madsen gjorde det rigtig godt med en flot 3. plads. Anders fik dermed en bronzemedalje, endnu en DM-medalje til samlingen, der nu allerede består af 5 DM-medaljer. I H-16 blev Rasmus Krogh Madsen en flot nr. 6, bare ½ min fra en medalje. I samme klasse blev Jakob Weigelt Svendsen nr. 17, mens Adam Carlsen blev nr. 11 i H-12 og Rasmus Møller Jess blev nr. 20 i H-20. |
Anders og Teresa, her sammen med Inge ved DM-mellem |
En guldmedalje og to bronzemedaljer til OK Roskilde ved SM lang.
Dagen efter SM-stafet arrangerede Tisvilde Hegn OK sjællandsmesterskaber på langdistancen i Aggebo-Græsted Hegn Hegn. I den yngste pigeklasse D-10 lykkedes det Teresa Søndergaard Pohl at vinde. Det var en komfortabel sejr med mere end 2 min ned til nr. 2, så Teresa kunne fortjent modtage guldmedaljen. I samme klasse løb Frida Weigelt Svendsen sig til en bronzemedalje, bare 1 sek fra en sølvmedalje. I klassen H16, hvor der var hele 22 løbere til start løb Rasmus Krogh Madsen sig til fornem bronzemedalje. Rasmus blev godt nok nr. 5 i klassen, men 2 af løberne, der var hurtiger end Rasmus, var fra Jylland, og jydske løbere kan ikke vinde SM-medaljer. Herudover blev det til følgende placeringer:
Jakob Weigelt Svendsen blev nr. 1 i klassen H-16AK, der ikke er mesterskabsklasse. |
Rasmus, bronzevinde i H-16 |
Teresa og Frida med guld og bronze
Fjerdeplads til D/H-12 holdet ved SM-stafet. På en af årets første rigtige sommerdage arrangerede Tisvilde Hegn OK sjællandsmesterskaber i stafet i Valby. Katrine Krogh Madsen, Teresa Søndergaad Pohl og Liva Heydorn Andersen, der løb i klassen D/H-12, var meget tæt på at vinde medaljer, idet de blev nr. 4. Godt løbet af de 3 piger. OK Roskildes andet ungdomshold med Anders Krogh Madsen, Adam Carlsen og Jakob Weigelt Svendsen løb super godt i D/H43 og tiden rakte til medaljer, men desværre havde Adam fået klippet en forkert post. |
Anders starter ud på 1. tur |
Fjerdeplads til Rasmus Krogh Madsen ved DM-ultralang.
Årets styrkeprøve i udholdenhed, DM Ultralang, fandt sted på Rømø, der er kendt for de store lyng områder med store, tunge moser, der gør løb fysisk meget udfordrende. Rasmus Krogh Madsen løb til en flot 4. plads i H-16, og han ver dermed tæt på en medalje ved DM-ultralang. Rasmus var ellers i første omgang disket pga. en "død" brik, men juryen har godkendt hans "klip" ligesom flere andre løbere, der var ramt af samme problem. Katrine Krogh Madsen kom i top 10 ved at blive nr. 7 i D-12. Anders Krogh Madsen løb i klasen H-14, hvor han ikke havde en helt god dag, og da konkurrencen i klassen samtidig er hård, blev det til en 17. plads til Anders. |
Rasmus ved sidste års EYOC |
Fjerdeplads til Katrine Krogh Madsen ved DM-nat.
De danske mesterskaber i natorientering blev i år afviklet i Hou skov, der ligger lige syd for Mariager fjord. Terrænet bød på stejle skråninger og megen undervegetation.
Det lykkedes ikke for OK Roskildes ungdomsløbere at vinde medaljer, men flere var tæt på.
Bedst placeret blev Katrine Krogh Madsen med en flot 4. plads i klassen D-12, Rasmus Krog Madsen blev nr. 5 i klassen H-16 i en meget fin tid, Rasmus Møller Jess nr. 6 i klassen H-18 og Anders Krogh Madsen nr. 7 i klassen H-14.
Bronze til Katrine Krogh Madsen De sjællandske mesterskaber i natorientering blev i år afviklet over et enkelt løb, der løbet i St. Hareskov. Katrine Krogh Madsen løb sin første konkurrence i natløb og fik en 3. plads og dermed en bronzemedalje i klassen D-12. Katrine var bare 1 min fra at have vundet en sølvmedalje. Ud over medaljetagerne var der gode placeringer til Anders Krogh Madsen og Rasmus Krogh Madsen, der blev henholdsvis nr. 6 i klassen H-14 og nr. 5 i klassen H-16. |
Katrine nr. 3 til SM Nat |