Med to sejre over hhv. Farum OK og Ballerup OK blev andenpladsen i 2. division forsvaret. Vi slutter således et trin højere end sidste år, og kan nu regne os for Sjællands 6. stærkeste klub.
62 løbere fra OK Roskilde var søndag draget til kamp i Klosterris Hegn, hvor Helsingør SOK stod for et godt arrangement. Det gode resultat blev især skabt på nogle særdeles gode individuelle præstationer.
På bane H1 vandt VM-løberen Andreas Hougaard Boesen i en tid, der også ville have givet en sejr i 1. division. Martin Laage Kragh fulgte flot op med en tredjeplads. Hos de lidt ældre herrer var der også banevindere ved Kent Pihl (bane H3), Janne Brunstedt (bane H4) og Ole Svendsen (bane H5). På bane H4 blev det endda til tredobbelt sejr, da Aksel Andersen og John Tripax blev hhv. nr to og tre. Hos damerne var Inge Jørgensen (bane D65) en suveræn vinder – med Ane Veierskov på andenpladsen. I de yngre generationer blev 12-årige Anders Krogh Madsen (bane H8) endnu en gang banevinder. Hos pigerne var Karoline Ulsøe Johansen igen hurtigste pige (11-12 år) på bane D8. Endvidere var der tredjepladser til Anders Laage Kragh (H3) og Annette Petersen (D8). Dagens helt store positive præstation stod 15-årige Rasmus Møller Jess for, da han med et flot løb blev nummer fire på den stærkt besatte bane H3. Holdets eneste debutant – Gorm Eriksen – fik en fornem debut med en fjerdeplads på bane H7. Hæderen som “dagens løber” gik ikke til en enkelt løber, men til “SMUK-kvindeløb”. Kvindeløbet, der afvikles 3. september, har allerede nået loftet på 2000 deltagere. Ane Veierskov fik i egenskab af stævneleder overrakt et OK Roskilde-krus. Næste opgave i divisionsturneringen bliver oprykningsmatchen til 1. division, der løbes i Stokkebjerg Skov (ved Jyderup) søndag den 22. september. Modstanderne bliver Søllerød OK (nr 3 i 1. division), OK Øst Birkerød (nr 4 i 1. division) og Allerød OK (nr 1 i 2. division). To klubber kvalificerer sig til 1. division 2014 – de to øvrige skal løbe i 2. division. Resultaterne i Klosterris Hegn blev: Slutstilling 2. division 2013: Det var første gang Allerød OK vandt 2. division. Se mere her: Morten Jensen |
10-gangs jubilarer: Jesper, Rasmus og Jonas